Den 14de September om Morgenen laa de Allieredes Flaader i een uhyre Række ved Krims Vestkyst, et Par Miil søndenfor Eupatoria. Udskibningen af Tropperne begyndte ved Morgengry; Franskmændene var de Første iland, og under Raabet „leve Keiseren!“ plantedes den trefarvede Fane paa „det hellige Ruslands“ Jordbund. Inden Natten faldt paa var alt Fodfolket udskibet, 23,600 Franskmænd under Anførsel af Marsjal St. Arnaud, 27,000 Engelskmænd, kommanderede af Lord Raglan, og henved 7000 Mand Tyrker under Sulejman Passa; altsaa tilsammen 57,600 Mand. Der viste sig ingen fiendtlig Styrke ved Kysten; kun en enkelt russisk Officeer, ledsaget af et Par Kosakker[1] saaes tilhest paa en brat Bakke lige ved Stranden, hvor han i Ro og Mag (skjønt indenfor Skudvidde) betragtede Udskibningen og skrev i sin Tegnebog. Om Aftenen den 17de September var hele Armeen landsat i slagfærdig Stand. Den følgende Dag holdtes Rast, og den 19de Kl. 9 om Morgenen begyndte hele Hæren at sætte sig i Bevægelse sydover; Engelskmændene dannede den venstre Fløj, og Franskmændene (og Tyrkerne) den Højre, der holdt sig
- ↑ Kosakker er halvvilde Folkestammer, henved 2 Millioner i Antal, som flakker om paa Stepperne i det sydlige Rusland. De nyder langt større Friheder end de øvrige Russer, betaler ingen Skatter, er ikke Livegne, og kan ikke udskrives til Tjeneste i Linjearmeen; derimod er de pligtige til at stille et vist Antal Ryttere til Krigstjeneste. De er berømte som ypperlige Ryttere, der fornemmelig som Forposter og i spredt Fægtning gjør god Tjeneste med sine Lanser og svære Sabler.
