Side:Folkevennen 1856.djvu/223

219

lige til Kysten, som her danner en stejl Skrænt. Fra denne Kant begyndte Kampen, idet et engelsk Dampskib aabnede en heftig Ild mod et russisk Strandbatteri. Lidt efter rykkede Engelskmændene frem og stormede under en morderisk Ild fra Fienden over Elven; Russerne satte Ild paa en ved dette Punkt beliggende Landsby, og trak sig tilbage til Skanserne. Paa samme Tid udførte en fransk Afdeling under General Bosquet en dristig Bevægelse mod Fiendens Venstre. Mellem Søen og den Skrænt paa hvilken Russerne havde forskanset sig strækker sig en smal Fjære, langs hvilken Franskmændene listede sig, klatrede opover Skrænten, og stormede og indtog en russisk Forskansning. Samtidig hermed blev Russerne ved et voldsomt Bombardement fra tre af de Allieredes Krigsskibe drevne tilbage fra sine øvrige Stillinger ved Kysten; den franske Hovedstyrke stormede nu ret frem opover Højderne, drev Fiendens venstre Fløj tilbage, og kløvede sig med uimodstaaelig Magt Vej gjennem de forvirrede russiske Rækker. Endnu blodigere rasede Kampen paa Engelskmændenes Side. Her stormede de engelske Tropper, anførte af Lacy Evans, Pennefather, George Brown og Colin Campbell under en morderisk Ild op over Skrænterne; Kanonkuglerne pløjede vide Aabninger i de tætsluttede Rækker, men med faste Skridt og i ordnede Geleder som ved en Mønstring rykkede de uforfærdede Skarer fremad, og stormede og indtog de russiske Batterier. Dette afgjorde Slagets Skjebne. Russerne forsøgte endnu for et Øjeblik at holde Stand; men Franskmændene, som imidlertid havde sat sig fast i Forskansningerne paa Fiendens Venstre, vendte nu hans egne Kanoner mod ham, og snart var de russiske Tropper i forvirret Flugt forsvundne bag Højene i Sydøst, og de Forbundnes Hære stod sejerrige paa Valpladsen, der var bedækket med 8000 russiske og 3000 engelsk-franske Døde og Saarede. Havde Vestmagternes Tropper havt nok Kavaleri til at forfølge