Forsvarsværker i mindre Tid end to Maaneder; han gjorde det i 12 Dage, og hvor godt han gjorde det fik de Forbundne føle i et heelt Aar. „Aldrig“ siger en engelsk Skribent, der var med paa Toget, „aldrig skal jeg glemme hvilket Mismod der udbredtes i Lejren da vi havde sendt en Troppeafdeling ud for at tage Byen i Øjesyn, og den kom tilbage med den Underretning, at Byen var i fuldstændig Forsvarstand.“ Saaledes var det ogsaa. Hele den arbejdsføre Befolkning, Mænd, Kvinder og Børn arbejdede Nat og Dag, og inden Angriberne var komne nogenledes til Orden i sin nye Stilling, var Sebastopol som omskabt. Paa Kanoner, Krudt og andre Krigsfornødenheder var der ingen Mangel, de fandtes i ustyrtelig, man kan sige grænseløs Mængde i de uhyre Forraadsbygninger. Byens Svaghed, som nu blev bødet paa med saa uhyre og heltemodige Anstrengelser, bestod deri, at den – hvad de Forbundne neppe har havt nogen klar Kundskab om – kun var forsvaret ved enkeltstaaende Befæstningsværker (Forter) der især var anlagte for at forsvare den mod et Angreb fra Søsiden. Den var altsaa oprindelig ikke en egentlig Fæstning, men den blev nu i utrolig kort Tid forvandlet til en stærk Fæstning, idet den blev omgivet med en Række af uhyre Jordvolde, som besattes med de sværeste Kanoner i mængdeviis. Denne Befæstning med Jordvolde er aldrig før i saadan Udstrækning bleven anvendt i nogen Krig, og de Forbundne fik, som vi snart skal se, allerede ved det første Angreb mærke, hvilken haardnakket Modstand Fienden kunde byde ved den Kløgt og Raskhed hvormed han anvendte dette Forsvarsmiddel.
Ved Ankomsten til Balaklava skiftede den franske Armee Hærfører, idet General Canrobert overtog Kommandoen istedetfor St. Arnaud, som ligesiden Landgangen havde været dødssyg. Han havde deltaget i Slaget ved Alma, uagtet han var saa svag, at han ikke kunde sidde i Sadlen uden
