om og red i hurtig Flugt tilbage til Hovedstyrken. Dette var den første Akt i denne Dags blodige Skuespil. Et Skuespil maa det vel kaldes; thi her var ikke alene Handlende, men Tilskuere; rundt om paa Højderne stod fire Nationers Armeer og betragtede Kampen. Nu kom en ny Afdeling russiske Hestfolk ridende ned gjennem Dalen, og en Afdeling engelsk Rytteri (den saakaldte svære Brigade) red frem for at tage mod dem. Saasnart den russiske Styrke fik Øje paa Englænderne, der neppe var stort mere end en Tredjedeel af deres eget Tal, gjorde den Holdt som om den vilde spørge, om det virkelig var Meningen, at denne Haand- fuld Folk tænkte paa at maale Styrke med dem. Men de fik snart Syn for Sagen. De engelske Trompeter blæste til Angreb, Rytterne istemmer et tordnende Hurra, og i et Nu er de som forsvundne mellem den første Linje af de russiske Masser. Man hører Kampraab og Vaabenklirren, man seer Sablerne svinges over den forvirrede Vrimmel, og i næste Øjeblik er Russernes Linje gjennembrudt og kastet tilside, og de tapre Ryttere sprænger i brudte Rækker afsted mod den næste Linje. „Gud hjælpe dem! det er ude med dem!“ raabte meer end een af de forbausede Tilskuere. Den første russiske Linje samler sig atter, Engelskmændene er atter omsluttede af den overvældige Fiende – da sprænger en Afdeling Dragoner frem til deres Bistand, kløver sig Vej gjennem de russiske Rækker „som om de var af Pap“ heder det i et Øjenvidnes Skildring[1], og i mindre end fem Minuter efter det første Sammenstød var det russiske Rytteri i forvirret Flugt henover Dalen under jublende Sejersraab fra Tilskuerne, som kastede sine Huer i Luften og – klappede i Hænderne.
- ↑ Times’s Korrespondent. De fleste af de følgende omstændeligere Skildringer er efter denne Forfatter. Hvor jeg gjengiver hans Skildringer ordret (eller saagodtsom ordret) betegner jeg for Kortheds Skyld dette ved Anførselstegn.
