Side:Folkevennen 1856.djvu/233

229

Men den blodigste Kampleg paa denne forunderlige Dag stod endnu tilbage. Kl. 10 Minuter over 11 red den „lette“ Kavaleribrigade, 600 Mand, under Anførsel af Lord Cardigan, frem gjennem Dalen. I ordnede Rækker og roligt Skridt red den lille Flok fremad, stedse fremad; foran dem stod en kampfærdig fiendtlig Armee. 600 Mand mod en Armee – Tilskuerne vilde ikke tro sine egne øjne. Men saa var det. Hvorledes det hang sammen med den Befaling, som Lord Cardigan havde modtaget, og som lød paa, at han skulde hindre Fienden fra at sætte sig fast i de erobrede Forskansninger – derom har der siden været megen Tvist; en Misforstaaelse maa der have været etsteds; thi Befalingen var vanvittig. Men den blev adlydt. Venner og Fiender stirrede i maalløs Forbauselse paa den dødsviede Skare, som i stedse hurtigere Skridt, i statelige Rækker, medens Solen glitrede fra deres Sabler og fjærvajende Hjelme, sprængte afsted lige i Dødens Omarmelse. Der var et Øjebliks Taushed, hvorunder Hestehovenes Dundren tabte sig henmod de russiske Linjer. Da væltede Krudtrøgen pludselig fra tre Sider paa een Gang, fra den fiendtlige Styrke lige foran og fra Højderne paa begge Sider af Dalen, ind mod den lille Helteflok, og tredive Kanoner og en Hagl af Geværkugler lyste op i dens Rækker; Faldne og Saarede laa omspredte paa Marken; rytterløse Heste for frem og tilbage; men de Tiloversblevne red uforsagt fremad lige ind mellem Kanonerne og nedsablede Artilleristerne. Atter en morderisk Salve fra de russiske Kanoner paa Bakkerne, og atter En, da de var paa Tilbagevejen, og i næste Øjeblik sprænger en Sværm af Kosakker fra Siden tvers over Dalen for at afskjære dem. De var nu i bogstavlig Forstand fra alle Sider omklamrede af Fiender, og de forfærdede Tilskuere opgav det sidste Haab om at se en Mand af dem igjen. Da saa de pludselig Kosakkernes Rækker vakle og aabne sig, og gjennem de tilsidevigende Fiender kom de blodstænkede Levninger af den heltemodige Skare tilbage. Ef-