ter en halv Times Kamp var der 200 tilovers af 600; af nitten Officerer i de to forreste Afdelinger var kun tre (deriblandt Lord Cardigan) ilive eller usaarede.
„Da det engelske Rytteri huggede sig igjennem Kosakkerne, blev der begaaet en Grusomhed, som man ikke skal finde Magen til i noget civiliseret Folks Krigsførsel i nyere Tid. Da Rytteriet var paa Tilbagevejen efter Indhugget paa Batterierne, blev disse igjen bemandede. Russerne saa sit eget Kavaleri i forvirret Kamp med det engelske, og til evindelig Skjændsel for det russiske Navn øste disse Niddinger en morderisk Regn af Kugler og Kartetsjer over de Kjæmpendr, dræbende Ven og Fiende tillige.“
Nogle mindre Fægtninger sluttede Kampene paa denne mindeværdige Dag; de Forbundne lod Russerne beholde de erobrede Batterier og lod sig nøje med at befæste sig nærmere Balaklava, og udpaa Eftermiddagen havde begge Armeers Hovedstyrke indtaget sine tidligere Stillinger.
Dagen efter, den 26de Oktober, gjorde Fyrst Menzikoff med 8000 Mand et Udfald fra Fæstningen mod Engelskmændene, paa samme Tid som Liprandi rykkede mod Belejringsarmeens højre Fløj, men begge Angreb blev tilbagedrevne under stort Mandefald paa begge Sider.
Men det varede ikke mange Dage inden Engelskmændene paa en endnu mere storartet Maade end ved Balaklava skulde vise Verden sit uovervindelige Heltemod og – sine Konmanderendes Uduelighed. Allerede en Uges Tid efter Kampen ved Balaklava havde Russerne modtaget saa store Forstærkninger, at deres hele Styrke i og udenfor Sebastopol vel kan ansættes til 100,000 Mand. Angrebshæren var paa denne Tid neppe over 75,000, og med denne ringe Styrke skulde de Allierede ikke alene holde Fæstningen Stangen, men forsvare hele den østlige Linje fra Balaklava til henimod Bunden af Sebastopolsfjorden, over en halv Miil. En stor Deel af denne Linje var nu rigtignok ved
