seet 340 Syge indskibes i Balaklava paa een Dag. De ventede paa Indskibningen under aaben Himmel; Nogle sad paa Høsække, Andre paa Steendynger, Andre, som ikke havde Kræfter til at sidde opret, laa paa bare Marken, og det under en øsende Regn; da de kom ombord havde de ikke Klæder til at skifte, og deres egne var ikke alene gjennemvaade, men gjennemtrukne af alskens Svineri. Den Mad, de fik ombord, bestod af Kjødstykker, som flød om i „graaladent Vand“, og steenhaarde Erter. Naar de kom i Land var deres Lemmer saa saare og gnurede af at ligge paa det bare Dæk under Overfarten, at det pinte dem at ligge i de grove, skidne Strilærreds Lagener. Istedetfor Puder maatte de Syge ofte hjelpe sig med at lægge sine Støvler under Hovedet.
Det er ikke let at komme efter, hvormange tusinde Mand den engelske Armee tabte i disse Vintermaaneder, da det Troppetal, som til forskjellige Tider angives, deels er afvigende, deels omfatter de Forstærkninger, som idelig ankom, saa det bliver vanskeligt at hitte Rede i hvor stor Afgangen og Tilgangen har været; imidlertid kan man med god Hjemmel[1] antage, at den engelske Hær i den værste Vintertid ikke har havt mere end 12,000 Mand kampdygtige. Der kunde nu ikke længer være Tale om at begge Armeer skulde dele ligt med Hensyn til Angrebslinjen, og Engelskmændene maatte døje den Tort, at Franskmændene overtog den venstre Fløj, som de den 5te November havde forsvaret saa tappert. Vi skal siden se, hvorledes Franskmændene herved ogsaa kom til at faa mere end Broderparten af Æren for den endelige Sejer.
Franskmændenes Vinterlejr dannede et fuldkomment Modstykke til deres Vaabenfællers. Der er intet Folk, som forstaar sig saa godt paa Alt, hvad der hører til Krigsførsel som Franskmændene; ikke alene er de af Naturen udrustede med alle de Egenskaber som danner Soldaten, af et
- ↑ Generalmajor Windham.
