i Betænkning, at deres Vagttjeneste og Arbejde i Løbegravene paa Grund af den langt større Folkestyrke var ulige lettere.
I Tyrkernes Lejr saa det om muligt endnu værre ud end i Engelskmændenes. Men det synes at have bidt mindre paa dem; den tyrkiske Soldat er heller ikke for vel vant og der skal meget til før han taber Taalmodigheden. Det lader heller ikke til, at deres urokkelige Ro har svigtet dem under denne haarde Prøvelse, hvis man kan tro en Beretter, der fortæller, hvorledes Tyrkerne under al denne Forvirring sad og smøgede sine Piber, med Benene overkors og Bagdelen behagelig fordybet i det bløde Søle.
Hvormeget Russerne har lidt i denne Vinter er ikke let at sige; men det kan ikke være tvivlsomt, at deres Tab har været overordentlige. Deres Vinterkvarteer (i al Fald den Armees, som stod i aaben Mark) var neppe bedre end Engelskmændenes i den værste Tid, og naar man betænker, at de skulde føre sine Forstærkningstropper og Forsyninger over de øde uvejsomme Stepper i Sydrusland og paa Krim, kan man paa Forhaand slutte sig til, hvad de har lidt. Der kom ogsaa mere end een Gang Beretninger om at russiske Troppeafdelinger var omkomne paa Marsjen gjennem Halvøen.
Det er vel mange Tider siden Englands Navn har staaet saa lavt i Verdens øjne som i denne ulykkelige Vinter. De halvvilde Folkestammer, som saa at sige stod rundt om med Blikket fæstet paa Krigens Skueplads, havde hørt at to mægtige Herskere i det fjerne Vesten havde sendt sine Hære did for at stride mod den store Tsar, som de ansaa for en uovervindelig Herre; de saa nu, hvorledes den ene af disse Hære, som var kommen over Havet paa vældigere Skibe end selv deres forunderligste Eventyr vidste at fortælle om, hvorledes den ikke mange Uger efterat den havde fæstet Fod paa Tsarens Jord sank sammen som ved
