Side:Folkevennen 1856.djvu/272

268

det Hjørne, hvor de var trængt ind, og der var en forbi- gaaende Forvirring udenfor. Paa Hidsiden, hvor der var Ly, dannedes der Grupper, Nogle ledige, Nogle i fuldt Arbejde, og Andre saarede, og af og til fløj der en Bombe hen mod det borterste Hjørne fra det engelske Batteri ligeoverfor. Men neppe var det blevet bemærket, at der tiltrængtes Hjelp, og et Par Skud løsnet, før der skeede er nyt Stormløb, en ny skarp Bajonetfægtning indenfor, og Russerne fornaglede sine Kanoner og trak sig tilbage. To- Gange holdt Russerne Stand mod Strømmen, thi de havde en betydelig Troppestyrke i Baghaanden, beskyttede af Malakoftaarnets Kanoner. To Gange blev de drevne tilbage af Franskmændenes overvældede Skarer, der sloges som om deres Kamp var bestemt til at skulle aftegnes i de mindste Enkeltheder. Da blev Bagdøren – om jeg maa udtrykke mig saaledes – sprængt op; Kamplarmen rullede ned over Bakken paa den Side der vender mod Byen, og Stridspladsen udvidedes. Den Udstrækning, over hvilken Kampen spredte sig, antydede klart, at Russerne havde faaet Forstærkninger. Franskmændene rykkede tilbage opover Bakken, og da den øvre Grund nu igjen blev Kampens Skueplads – da Franskmændene anden Gang faldt tilbage mod sine Forstærkninger – da den ene Raket efter den Anden steg op fra den franske Generals Opholdssted, og ved Gjentagelsen syntes at indskjærpe en eller anden forstaaelig Ordre, begyndte vi at blive ængstlige. Endelig saa vi i Tusmørket vore Vaabenfæller strømme ind, og atter hørte vi Slagets Bulder trække sig ned ad Hougens Bagside, saaat Russerne altsaa tilgavns var drevne tilbage. „Nu har de faaet Fodfæste,“ siger den ene Tilskuer til den anden, og rækker Kikkerten fra sig. Der saaes ikke flere Geværglimt eller Kanonild indenfor. Mamelonen var en udslukt Vulkan, saalænge til vi skulde finde for godt at kalde den til Virksomhed igjen.“