han havde udrettet saa Lidet til at hævde det Krigerry han ved Felttogets Begyndelse havde vundet. Hans Lig blev med stor Højtidelighed bisat i Lejren og siden ført til England. Til hans Eftermand i Kommandoen udnævntes General Simpson, der just ikke vandt Laurbær i de følgende Maaneder.
Bed de Forberedelser, som de Allierede nu efter det uheldige Udfald af Stormen den 18de Juni gjorde til at komme Fæstningen ind paa Livet, blev Russerne øjensynligen Dag for Dag bragte i værre Knibe. Paa andre Punkter af Fæstningen var Løbegravene allerede før denne Tid bragte de fiendtlige Værker saa nær, at begge Parter, for at bruge et russisk Soldaterudtryk, „kunde spise sin Suppe af samme Tallerken“, og i de følgende Maaneder blev ogsaa deres Hovedværker for hver Uge mere og mere betrængte af de Allierede. De Belejredes Skydning voldte rigtignok Belejrerne stedse større Mandefald eftersom de nærmede sig Værkerne; men de var nu fast besluttede paa ikke længer at spare nogen Opofrelse for ad denne blodige men sikre Vej at naa sit Maal. Russernes Mangel paa Levnetsmidler synes nu ogsaa (sandsynligviis for en stor Deel paa Grund af Toget til det azowske Hav) at have været større end nogensinde før. De Fanger, som gjordes i denne Tid, saa usle og forsultne ud; de fortalte, at de blot fik Brød, Salt og Vand, og Brændeviin kun paa de Dage, da der skulde leveres Slag; Kjød fik de næsten slet ikke.
I denne Nød fattede Russerne en Plan, som ikke kan kaldes andet end et Fortvivlelsens Nødmiddel. Den 16de August angreb de Sardinernes og Franskmændenes Stillinger paa den venstre Bred af Tsjernaja, idet de med en betydelig Troppestyrke rykkede over Floden og tre Gange stormede over Broen og opover Højderne, men maatte trække sig tilbage med et Tab af 8000 Døde og Saarede. Det var et andet Alma-Slag, kun med den Forskjel,
