Side:Folkevennen 1856.djvu/278

Denne siden er ikke korrekturlest
274

forunderlig Stilhed i Redanen; nogle Frivillige listede sig ind og saa til sin Forbauselse, at dens hele Besætning bestod af Døde og Saarede. Lidt efter kunde man fra Højderne i Lejren se Blus bevæge sig gjennem Gaderne og i Udkanterne af Byen; snart skinnede Flammerne ud igjennem Vinduerne; Rækker af Vaaningshuse stod i lys Lue, og før Daggry var Sebastopol fra Karabelnaja til Havet forvandlet til et eneste Flammehav. Henimod Kl. 4 rystedes hele Lejren af en voldsom Sprængning bag Redan, og nu sprang det ene Fort og Fæstningsværk efter det andet i Luften; den russiske Flaade sank Skib for Skib tilbunds, medens de forbundne Hære gjennem Røgvælterne i det rødlige Flammeskin saa en tynd Linje langsomt bevæge sig mod Nord over Fjorden. Det var den russiske Armee, som beskyttet af den brændende By trak sig tilbage til Fjordens Nordside, over en Flaadebro, som Fyrst Gortschakoff flere Uger iforvejen havde lagt over den 1000 Alen brede Fjord. Kl. 8 om Morgenen den øde September var Tilbagetoget skeet og Broen afbrudt; men det varede endnu en 24 Timer før de Allierede med Sikkerhed kunde vove sig ind i Byen, hvor der sprang Miner hele den følgende Dag. Alligevel havde dog franske Soldater allerede før Morgengry listet sig ind i Byen, og endnu før de russiske Bataljoner var rykkede ud blev Møbler og Malerier fra Sebastopol falbudte i Lejren.

Det Ødelæggelsesværk, som nu i de følgende Dage viste sig for Sejerherrerne, overgaar i rædselsfuld Storhed Alt hvad de foregaaende Kampe i denne blodige Krig har havt at opvise. Jeg meddeler et Uddrag af Times’s Korrespondents Skildringer: „Mellem Mamelonen og Malakoff er Jordsmonnet bogstavlig brolagt med Bomber og Kugler, og paa hver Kvadratalen er der dybe Hulinger i Jorden af de sprængte Bomber. Vejen var opfyldt med Franskmænd, som kom tilbage fra Sebastopol med alskens Plyndringskram,