Side:Folkevennen 1856.djvu/283

Denne siden er ikke korrekturlest
279

Kjødet, og bønfaldt om Hjelp, Vand, Mad eller Medlidenhed; Andre, som var blevne maalløse ved Dødens Nærmelse, eller ved frygtelige Saar i Hovedet eller Kroppen, pegte paa det saarede Sted; Mange syntes i Stilhed at opgjøre sit Regnskab med Himlen Nogle havde et saa rædselsfuldt forvildet Udseende, at man nagledes til Jorden som ved en skrækkelig Fortryllelse. Kan denne blodige Klump af Klæder og hvide Been have været et menneskeligt Væsen? eller kan den sværtede, forbrændte Kjødmasse have indesluttet en menneskelig Sjel? – En Mængde Lig var i utrolig Grad opsvulmede og Trækkene forvrængte til uhyre Former, med øjne som traadte ud af Hulingerne, og den sorte Tunge stikkende frem af Munden og sammen- klemt mellem Tænderne i Dødskampen. Jeg tilstaar at det var mig umuligt at udholde dette Syn, som jog Skræk i vore mest erfarne Læger – Ligstanken, Stanken af de raadnende Saar, af det levrede Blod, var altfor gruelig. Men hvad maa ikke de Saarede have lidt, som døde uden at faa en Slurk Vand af en hjelpsom Haand, eller høre et trøstende Ord! Under Tilbagetoget synes Russerne at have lagt Ligene derind for at faa dem afvejen, og kastet dem paa Straalejerne som til en redselsfuld Spot. Saa vel betrygget som dette Tilbagetog var maatte de kunnet drage bedre Omsorg for sine Saarede.“

Det var et Aar mindre fem Dage efter de Allieredes Landstigning paa Krim, at Felttoget havde naaet sit Hovedformaal, Ødelæggelsen af den russiske Sømagt i det sorte Hav. I dette Tidsrum havde de sejret i tre staaende Slag, rejst en uhyre Befæstning af en halv Miils Udstrækning, hvis Løbegrave og Paraleller udgjorde en Længde af over 4 Miil, tilbageslaaet en Uendelighed af Angreb fra en aarvaagen og som oftest overmægtig Fiende, underholdt en vældigere Ild end nogen foregaaende Krig paa langt nær kan opvise Magen til, og fornemmelig ved denne Ilds