Side:Folkevennen 1856.djvu/284

280

Styrke og Nærhed, uden egentlig Belejring indtaget en af Verdens største Fæstninger. Med Sebastopols Ødelæggelse var et Hovedredskab for Ruslands ærgjerrige Planer i Syden vristet det af Haanden. Thi dets Tilværelse var, og kunde ikke være Andet end en Trusel mod Tyrkiet; en Fæstning der var anlagt for at beskytte en stor Orlogsflaade og udrustet med Krigsforsyninger for en lang Fremtid ved et Farvand, hvor ingen mægtig Nabo truede Ruslands Grænser, kunde kun være emnet paa Erobring. Endnu efter et heelt Aars forbitrede Kamp fandt de Allierede, da de rykkede ind i den ødelagte By, 6,000 Kanoner, 400,000 Kanonkugler og 100,000 Bomber i dens Forraadsbygninger, saa grundigt havde Rusland her i Stilhed forberedt sig til det Tidspunkt, da det ved en pludselig Udfoldelse af en uhyre Overmagt skulde kunne knuse Tyrkiet med eet Slag, og inden det øvrige Europa endnu anede Faren, tage Fodfæste ved Dardanellerne. Med hine stolte Drømme var det nu forbi, Sortehavets Herskerborg var en rygende Grusdynge, og den vældige Orlogsflaade laa i en uhæderlig Grav paa Sebastopolfjordens Bund. Men dette var endnu langtfra Alt. Det var ikke alene i det sorte Hav, Ruslands Magt knækkedes ved Sebastopols Fald; men det hele Rige havde ved Fæstningens haardnakkede Forsvar faaet et Knæk, som det maaske ikke forvinder i en Menneskealder. Dets bedste Armeer var under de elleve Maaneders frugtesløse Anstrengelser opslugte og tilintetgjorte, ikke alene ved Fiendens Vaaben, men endnu mere ved Smitsot, Nød og Lidelser paa Jilmarsjerne fra alle Rigets Kanter til Krigens Skueplads. Saaledes blev selve de Allieredes Misgreb ved ikke strax efter Almaslaget at gaa løs paa Fæstningen til Slut det virksomste Middel til Fiendens Svækkelse; Sebastopol var ligesom det aabne Saar hvorigjennem Jettens bedste Blod blev udtappet. Russerne selv erklærer at de i og udenfor Sebastopol begrov 86,000 Mand, og at de desuden