alene? Har det hændt, at nogen Gut har været hos dig hele Natten?“ „Aa, det har nok hændt, det med.“ – „Og ligget i Sengen hos dig?“ „Ja.“
Exemplerne fra dette Hus vise os en Skik, som i et Stykke er forskjellig fra den, vi lærte af det forrige Exempel. Istedetfor først at høre Forældrenes Raad og faa deres foreløbige Samtykke sees Ungdommen her at indlade sig i Elskovs-Handeler ganske paa egen Haand, uden Forældrenes Vidende. For Tydeligheds Skyld kunne vi kalde den første Skik: det indskrænkede Nattefrieri, denne anden Skik derimod: det frie Nattefrieri.
Uden Tvivl er denne sidste Skik i Tidens Løb opkommen af den første paa den Maade, at Forældrenes Myndighed over Børnene er bleven mindre, Børnenes Selvraadighed større.
Mangen Gang naar jeg talte med ældre Almuesfolk om Nattefrieriet, udtrykte de sig saaledes, at det blev uklart, om de billigede eller misbilligede Skikken, altsaa uklart, om det i Almuens egne Øine egentlig var en Skik eller en Uskik. Men Grunden til denne Uklarhed lærte jeg omsider at forstaa saaledes, at der ikke tilstrækkelig tydeligt skjelnes mellem de tvende Former af Skikken. Den Bondemand i disse Bygder, hvis Søn frier til en Pige, eller hvis Datter modtager en Frier efter Faderens eget Raad, han pleier ikke klage over det natlige Væsen, og han betragter altsaa dette som en rimelig Skik; naar der derimod klages over Skikken, saa gjælder Klagen i Almindelighed den Omstændighed, at de Unge ikke noksom have agtet Forældrenes Myndighed eller rettet sig efter deres Ønske. At de Unge stifte fortroligt Bekjendtskab ved natlige Sammenkomster, det har i lange Tider været anseet som rimeligt og tilbørligt; men efter gammel Tænkemaade skulde Valget være indskrænket eller bundet til Forældrenes forud givne Samtykke og ikke frit eller overladt til Børnenes eget Behag.
