tro“ – saaledes begyndte hun og det i en heftig Tone. Siden kom hun dog til at tale fornuftigt og rimeligt. Hun havde en voldsom Bryst-Svul, og begge Spædbørnene led af Udslet i en sørgelig Grad, som ogsaa ialfald den ene af Mødrene var befængt med. Alting var saa sørgeligt som muligt, og det syntes dobbelt ondt at se saa unge Piger i den Forfatning: den ene var 27, den anden var 25 Aar gammel. Og endda var dette ikke nok. Der var ialt 3 Søstre, og den yngste var i Tjeneste nu; men hun ventedes ogsaa snart hjem paa samme Maade som de to ældre, hun befandt sig allerede i høist frugtsommelig Tilstand.
Dette er jo et af de rædsomste Exempler, som nogensinde kan opdrives. Men Begivenheden er ogsaa foregaaet i en Landsbygd, som det ikke er saa let at finde Mage til i Christenheden: i de 5 Aar fra 1851 til 1855 vare netop en Fjerde-Del af de i Præstegjældet fødte Børn uægte!
Se, saadanne Beviser er der for, at Natteløberiet endnu er til.
Og efter al menneskelig Beregning vil det vedblive at være til, saa længe Nattefrieriet bestaar som Skik.
I det Foregaaende har jeg forklaret, hvordan Nattefrieriets Skik egentlig er i disse Bygder; jeg fremstillede nemlig de to Hovedformer deraf, som jeg kaldte det indskrænkede og det frie Nattefrieri, hvilken sidste Form er den allerhyppigste nu for Tiden. Men nu kan der spørges af mig, i hvilken Udstrækning Nattefrieriet i dets forskjellige Former bestaar i disse samme Bygder.
Her maa jeg først bemærke dette i Almindelighed, at naar den ene af Parterne er Enkemand eller Enke, saa er det ikke Skik, at Ægteskabet indledes paa den Maade. Saa bliver da Spørgsmaalet: Hvorvidt er Nattefrieriet almindeligt mellem Ungkarle og Piger?
Jeg veed en saare agtværdig haugiansk Familie, hvor jeg holder mig forvisset om, at Nattefrieriet har været skyet
