mands Tid (og han er omtrent 40 Aar gammel) er Natteløben i Flok og Følge aftaget saa meget, at det næsten kan kaldes afskaffet. At derimod en enkelt Gut kommer op paa Pigernes Soveværelse om Aftenen, agtes ikke for noget anstødeligt; og selv om han ikke er forlovet eller erklæret Frier, agtes det neppe for nogen Utilbørlighed af en Pige, om hun tillader ham at komme ikke alene over Dørstokken, men ogsaa over Sengestokken. Muligt har Begrebet herom i den fjerne Fortid været noget strængere; men dette kunde min Hjemmelsmand ikke sige noget vist om. Husmoderens Advarsel til Døttrene eller til Tjenestepigerne gaar i det høieste ud paa, at de maa være forsigtige, og at de bør holde fra sig saadanne Gutter, som de ikke kunne staa sig paa at gifte sig med; derimod gaar Advarselen ikke ud paa, at de skulle holde Døren stængt eller aldeles vægre sig for at modtage Nattebesøg. Thi Nattefrieriet ansees som Noget, der ikke kan være anderledes, og der skjelnes ikke strengt imellem det bestemte Frieri og det letfærdige Nattebesøg; baade det Ene og det Andet betegnes nemlig med det samme Navn: „Utpaa-Gang“ eller at „gaa ut paa.““
„Medens som sagt Natteløb i Flok og Følge er aftaget, saa er Natttefrieri udelukkende Skik selv i de anseeligste Bondefamilier. Naar en Bondesøn frier til en Bondedatter, saa kan det gaa saaledes til: han kan have gjort et foreløbigt Bekjendtskab med hende f. Ex. i et Bryllup eller paa en Byreise, hvor de kunne have truffet hinanden i et fælles Logis; siden søger han hende i Stilhed i hendes Hjem ved Nattetid paa Loftet. Han finder let paa et Erinde, f. Ex. for at tale med Sønnen eller med Tjeneren i Huset. Er han ikke kjendt i Huset, saa han ikke veed Vei op paa Loftet, saa kan han faa en af Nabolagets Gutter med sig første Gang. Kammen ind paa Loftet, veed han snart at indlede Samtale med den Pige, han søger, og er der allerede gjensidig Tilbøielighed, saa hun ikke har
