Side:Folkevennen 1858.djvu/117

Denne siden er ikke korrekturlest
113


„Ja, det er nok oftest faa, og Gjenterne have det nu ogsaa paa den Maade, at de ville helst blive gifte til Rigdom – for det er ikke godt for den, som skal sidde i Armoden.“

„Altsaa, i Korthed sagt: det er 500 Daler, som gifte sig med 300 Daler?“

„Ja just!“

Mandens Forklaring var mig ikke ny; under et længere Ophold i Bergens Stift havde jeg tidligere erfaret Adskilligt om denne Tingenes Orden der. Men det var noget Eget at blive mindet herom netop nu, da de mange Exempler paa den lige modsatte Tilstand her i Throndhjems Stift havde gjort saa stærkt Indtryk paa mig. Og nu udviklede jeg for Manden min hele Mening om Forskjellen her og der: For 100 Aar siden var det kanske ogsaa i Throndhjems Stift saa, at 500 Daler giftede sig sammen med 300 Daler, eller at Tanken om dette Livs Næring var saaledes Hovedsagen ved Giftermaal, at der kun lidt eller slet ikke var Tanke om Hengivenhed og Kjærlighed; nu er dette forandret saa, at de Folk, som skulle giftes sammen, ret vilde holde af hinanden først, og dette maa i Grunden kaldes godt og vel, saa der kan ikke være Tanke om, at de throndhjemske Almuer skulle vende tilbage og efterligne de bergenske i dette Stykke; men hvad der endnu mangler her i Throndhjems Stift, det er, at det maa vorde erkjendt for en god og skikkelig Sag, at de forlovede unge Folk holde af hinanden, saa de kunne færdes sammen aabenlyst og dermed alt Smugvæsen kan vorde forviist. – Dette gav min Kammerat noget at tænke paa; han roede en Stund med lange Aaretag uden at mæle et Ord; men lidt efter lidt syntes han at gaa ind paa min Tankegang og give mig Ret.

En Aftenstund sad jeg i særdeles hyggeligt Lag med en Bondemand og hans Kone. Allerede før jeg kom til Huset,