og jeg sad fordybet i Samtale og Tobaks-Røg, kom hun ind med et The-Bret, og for første Gang i lange Tider nød jeg en Kop The – og det vel tillavet – i en Almuefamilies Hus. Og saa Aftensmaaltidet! Allerede det var noget usædvanligt i denne Egn, at Konen lagde Dug paa Bordet, og det en ren og blank Dreiels-Dug. Thi almindeligvis benyttes slet ingen eller ogsaa istedetfor Dug den ene Ende af en Rull Bomulds-Lærred. Det morede mig lidt at se den Maade, hvorpaa hun udfoldede sin Dug; det var aabenbart, at hun ikke havde megen Øvelse i den Gjerning; men omsider laa den dog pent udbredet. Og nu kom velskurede Knive og Gafler, varme Tallerkener, 4 Asjetter med sødsyltede og sursyltede Frugter, et Fad rygende Potetes, skrællede, men uden Sorthed paa, og tilsidst en dampende og duftende Oxesteg. Og Husmoderen satte sig selv hos og deltog i Maaltidet.
Da vi havde afspiist, bleve vi endnu siddende en Stund ved Bordet; thi som tilfældigvis havde jeg ledet Samtalen hen paa de Bygde-Skikke, jeg her har for Øie, og fortalte noget af, hvad jeg i de foregaaende Uger havde seet og smagt. „Men her,“ saaledes vendte jeg bradt, „her i Eders Hus finder jeg alt dette saa besynderlig meget anderledes, og forklar mig, kjære Folk: hvorledes er det gaaet til? Manden saa paa Konen, og Konen saa ned. Men saa tog han Ordet: „Jeg kan nok forstaa, hvorledes De kan spørge om det, og jeg skal prøve paa at besvare det nøiagtigt.“
Og Forklaringen blev denne: Meget tidlig, som ukonfirmeret Pigebarn, havde Konen maattet tage ud at tjene, og det hos Bønderfolk; men det var heldigt, at hun kom et Hus, hvor der var en særdeles brav Husmoder, som førte et ordentligt og forstandigt Stel. Dette var som en god Begyndelse. Siden blev hun fæstet i Tjeneste hos en Lods ude ved Havet, og Konen her, som i sig selv var en
