Jeg kan ogsaa udtrykke mig saa: Den videnskabelige
Opgave er at udfinde, hvad Ulighed der monne være mellem
de forskjellige Bygdelag – renligt eller urenligt –, samt
hvilke Forandringer der monne være foregaaede i Tidens
Løb, og endelig, hvad der kan skjønnes at være Aarsag til
saadanne Uligheder og Forandringer.
Foruden at saadan Forskning uden Tvivl skulde understøtte de praktiske Bestræbelser, saa skulde den give et værdifuldt Bidrag til Forstaaelsen af Folkelivet i det Hele. Thi er der en Bygd, som udmærker sig ved Urenlighed eller ved Renlighed, saa kan man være vis paa, at dette har sin Aarsag, og at denne hænger sammen med andre Eiendommeligheder i Folkelivet i den samme Bygd, saa en rigtig Forstaaelse af den ene Sag vil lette Opfattelsen af andre.
Med dette Forord skal jeg – skjønt jeg kan frygte for, det bliver altfor ufuldkomment – berette noget af mine Iagttagelser og Betragtninger om den nævnte Sag paa en Reise, jeg i Sommeren og Høsten 1857 foretog i nogle Egne af Christiania og Throndhjems Stifter.
Fra Hedemarken kom jeg over til den nærmeste Bygd i Østerdalen, nemlig Elverum, og endnu medens jeg sad i Kariolen og kjørte ind i Bygden, lagde jeg Mærke til et Tegn, som sagde mig, at nu var jeg i Østerdalen. Nogle Aar forud havde jeg første Gang seet dette samme Tegn i en fjern Udkant af dette vidtløftige Dalføre, nemlig Foldalen, og hvad det er, jeg har for Øie, kan jeg maaske allerbedst gjøre anskueligt ved at anføre en liden Reise-Erindring fra denne sidste Bygd.
Gaaende over Fjeldet forbi Ronderne kom jeg til Foldalen fra Gudbrandsdalen af, og i Løbet af et Par Dage vandrede jeg ned igjennem den høitliggende og sparsomt befolkede Dal. Den ene Dag hændte der mig noget helt Besynderligt: paa en lang Strækning fandt jeg Husene folketomme; over Indgangs-Dørene saa jeg ofte
