Side:Folkevennen 1858.djvu/203

Denne siden er ikke korrekturlest
199

tillige Tanke om saaledes at holde det ryddigt og rent og vakkert paa Gaarden?

Nei det sandige Jordsmon langs med Glomen er i sig selv ikke synderlig frugtbart og Græsvæxten maa fremlokkes med Flid. Men saasom her er mindre Agerbrug, saa falder her mindre Kjørsel; derved bliver det muligt at skaane Græsvolden paa Tunet, og saa har man fredet den først vistnok for Nyttens, men siden, ialfald paa nogle Steder, ogsaa for det smukke Udseendes Skyld. Selv syntes jeg ogsaa at bemærke, at netop paa de Gaarde, hvor der i det Hele var mest Tegn paa Velstand og Smag, der var Tunet gjerne grønnest.

En Matte foran et Hus til at skrabe Fadderne paa vækker den Forestilling, at Husmoderen derinde gjerne vil holde sine Gulve og Værelser rene. Men en ligedan Forestilling vakte Græsvoldens grønne Matte her. Og Formodningen viste sig ganske rigtig. Flere vel kjendte Mænd, som jeg talte med i Elverum, navnlig Embedsmænd, erklærede det som en afgjort Sag, at Omhu for Renlighed er en stærk udviklet Bygde-Skik her i Sammenligning med baade Hedemarken og det i samme Glomen-Dal beliggende Solør. Det blev ogsaa sagt, at dette er Noget som selve Almuesmanden her i Østerdalen er sig meget vel bevidst og sætter stor Pris paa da gjerne taler om.

Østerdalen kan siges at bestaa af to Hoved-Dele, nemlig paa den ene Side de sydligere og lavere liggende Præstegjælde Elverum, Aamot og Rendalen, hvor endda Agerbrug indtager en ikke ringe Plads ved Siden af Kvæghold og Tømmerdrift, samt paa den anden Side de nordligere Præstegjælde Tønsæt, Tolgen og Kvikne, som ligge mestendels udenfor eller over Grændsen for Kornets aarvisse Væxt, og hvis Beboere væsentlig ere Hyrdefolk. Det fjernere liggende Trysild Præstegjæld, ved Fæmuns-Elven, maatte vel i denne Fremstilling snarest