Knap skal fiskes op at Hoben foran hende og ordnes i Rader og fæstes med to Sting.
Her faar vi standse, endskjønt vi faar ikke sagt det Halve som kunde siges om denne Gjenstand. Er det ikke forunderligt, at om denne lille Tingest drejer sig saamange Mænds og Kvinders og Børns Ve og Vel i saamange Verdensdele? Er det ikke mærkværdigt, at saamegen Flid og saamange herlige Evner skal sættes i Bevægelse og finde Anvendelse ved saa ringe en Ting som en Knap?
Der kunde føres en lang Tale om hvad det er for Noget, vi kalde Bygde-Skik, hvorledes Skikken kan betragtes som et Tegn og Mærke paa Folkets Kaar og Sæder, hvilken Indvirkning den igjen kan have paa de enkelte Menneskers Færd i Livet, og hvad Magt der altsaa ligger paa at kjende de forskjellige Bygdelags Skikke ret nøie. Her vil jeg dog ikke opholde mig med saadan almindelig Tale, men strax gaa lige til Sagen selv og forklare, hvad.jeg har erfaret om visse Skikke paa Landsbygderne; under Fortællingen kan der vel nu og da gives Leilighed til at anstille nogle almindelige Betragtninger.
I dette Stykke vil jeg forsøge at vise hvad det er for Høfligheds-Skikke, som bruges blandt Bondefolket i Guldalen i Throndhjems Stift Jeg begynder med
