(Tørke-Hus for Korn), eller den hænges bort paa længere Tid. – Fra gammel Tid bleve Børnenes Hoveder jevnlig rensede. Tilforn brugtes hertil den saakaldte Boste eller Buste, et Slags Kost af Bast eller de stive Haar paa Svinene. Bust var da en Handels-Artikkel, som kom fra Gudbrandsdalen; men siden det kom i Brug at avle Potetes og føde Svinene med dem, har Busten tabt i Stivhed og Brugbarhed, saa nu kjøber man Messing-Kamme af Svenskerne. Enten var den gamle Buste ikke virksom nok, eller ogsaa brugtes den ikke tilstrækkeligt; thi min Hjemmelsmand mindedes fra sin Barndom følgende Skik: om Vinter-Aftenerne, naar Ilden var gaaet ud, og der kun laa Gløder igjen paa Skorstenen, saa saaes jevnlig en eller flere af Husets Folk at trække Skjorten (og her bruges Uldskjorte) af, holde den en Stund saa listeligt over Varmen og saa ryste den stærkt, saa det Levende, som Varmen havde bragt i altfor livlig Bevægelse, faldt ned. Det samme kunde ogsaa gjøres om Sommeren i Sol-Varmen. Men at Striden mellem Mennesker og Dyr skulde være saaledes daglig fornøden, det er nu sikkerlig kun et gammelt Sagn.
Men saadanne og lignende Fortællinger have dog bragt
mig til at tro, at den østerdalske Renlighed var tidligere
udviklet med Hensyn til Melke-Kjerald og Bohave og Stuer
end med Hensyn til Menneskenes egne Personer. Og endnu
er det nok saa, at om Folk end hver Søndag gaa med
hvid Lerreds-Skjorte, saa bruges dog Arbeids-Skjorten
almindelig i to Uger, saa man altsaa hver 2den Mandag
tager den paa igjen, som lagdes om Lørdagen.
Med dette sidste Træk vilde jeg give at forstaa, at
Renligheden dog ikke er fuldkommen i Østerdalen heller.
Men bliver det ved at gaa fremad med Velstand og Dannelse
saaledes som i den sidste Menneske-Alder, saa vil der ganske
vist sees fortsatte Fremskridt i dette Stykke ogsaa.