eller værre end i hin; jeg maatte ønske at vide, hvordan Tilstanden virkelig var, for at finde ligesom et Maal og Mærke paa Forskjellen.
Saa tog jeg mig for i Størens Hovedsogn at vandre op igjennnen Dalen en Mils Vei paa den ene Side af Elven og saa ned igjen paa den anden-Side; paa Vandringen vilde jeg besøge saa mange Huse, som jeg kunde række, og samtale med Husmødrene om Sagen og bede dem forklare mig, ikke hvorledes Skik og Brug var i Almindelighed i Bygden, men hvorledes hver af dem bar sig ad i sit eget Hus. Ti Exempler fra en og samme Bygd syntes mig nemlig mere lærerige end ti Menneskers almindelige Forklaringer om Bygden.
At gjøre en Husmoder saadanne Spørgsmaal, det kan falde ganske let, naar man besøger et fattigt og ringe Hus; men – underligt nok! – man kommer ikke saa let til med det, naar man staar Ansigt til Ansigt med Folk i et Velstands-Hus. Men jeg var opmærksom paa dette, og derfor gjorde jeg Begyndelsen netop med det rigeste Bonde-Hus, som laa paa min Vei.
I Førstningen faldt det mig helt uvant at udfinde de rette Spørgsmaal om Ting, som jo mest henhøre til det kvindelige Stel, og som jeg hidtil ikke havde studeret videre paa. Men i Løbet af nogle Dage skaffede jeg mig jo lidt Øvelse, og i over et halvt Snes Huse nedskrev jeg nøiagtigt i min Lommebog, hvad der blev mig forklaret. Og efter disse Optegnelser vover jeg at sætte op den følgende almindelige Forklaring om noget af Hus-Stellet i det nævnte Størens Hovedsogn.[1]
- ↑ Her som ellers i denne Afhandling gaar jeg dog Kostholdet og Madstellet forbi; thi det er saa vidtløftigt, at der snarest maatte skrives en egen Bog derom. Af samme Grund kan jeg heller ikke nu tage Hensyn til Husenes Indretning, som
