mer. I den saakaldte Ny-Stue derimod, som er Husets Gjæste-Værelse, skulde det bære penere; men ogsaa den sees ofte brugt som en Mellemting af et Spise-Kammer og Pulter-Kammer, hvor Borde og Bænke ere bedækkede med Smør-Former, Gammel-Oste, Gangklæder, Garn, Uld, o. s. v.
I nogle Huse blev det sagt mig temmelig bestemt, at alle Voxne vaske sig hver Morgen; men paa andre Steder sagdes saa kun om de Fleste, eller det sagdes, at man gjorde det for det Meste. Vissest lød Svaret saa, at Fruentimmer vaskede sig for det meste daglig, men at det var mere ujevnt med Mandfolkene.[1] Til saadant Brug hænger der i de fleste Huse en fortinnet Kobberskaal af en egen Dannelse, om Sommeren udenfor Hus-Døren, om Vinteren indenfor Stue-Døren. Denne Skaal tror jeg dog mest benyttes til at vaske Hænderne, naar man nu og da kommer ind fra et smudsigt Arbeide. Naar Ansigtet skal vaskes om Morgenen, saa gaar det nok for det Meste saa til: Strax in- Stue-Døren staar en Vas-Saa, som bruges til Husholdningen, og i den hænger en Jern-Øse; den fylder man med Vand, og i den baster man sig, om Sommeren ude i Fordøren, om Vinteren paa Bænken i Stuen. Man vasker
- ↑ Tidligere havde jeg i en Nabobygd samtalt om denne Sag med en ældre Gaardbruger og en Skoleholder. I Førstningen var der nogen Menings-Ulighed mellem dem; hin vilde gjerne skildre Tingen noget bedre end denne; men tilsidst nedskrev jeg i min Lommebog Følgende: „Det blev antaget, at Børn ikke tilholdes at vaske sig hver Morgen, at voxne Fruentimmer kun tildels vaske sig daglig, at voxne Mandfolk kun undtagelsesvis gjøre det. Og Kam (eller Buste) pleier kun komme i Haaret om Søndagen.“ Jeg yttrede til Gaardbrugeren, at han burde tilholde sin Tjenestegut at pynte Haaret hver Dag. Her tog Skoleholderen Ordet: „Det vilde ikke gaa an – han vilde bare blive gjort Nar af.“ „Nei vist ikke?“ henvendte jeg mig til Bonden „Aa – det vilde nu altid være i meste Maaden,“ svarede denne.
