sig med Haanden, og en Tørke-Klud (og stundom to, nemlig en særskilt til Hænderne) hænger nær ved Døren og tjener til Brug for alle Husets Folk; den skulde egentlig nyttes med en ren hver Uge; men det sker ikke altid.[1] Ved denne Leilighed bruge især yngre Kvindfolk og tildels yngre Mandfolk at pynte Haaret. Til saadant Brug findes vistnok Buste noget nær i hvert Hus; men det er dog mest Fruentimmer, som bruge den, da Mandfolk heller holde sig til Kammen, som i den senere Tid er kommen i Brug. Desuden skulle alle Voxne vaske Hoved og Hals noget fuldstændigere hver Lørdags-Aften eller Søndags-Morgen; men det sker dog neppe altid. Sæbe bruges neppe af Nogen, undtagen naar det gjælder at faa Skjægget af. Ogsaa her gjælder det for Resten, at vaske og vaske ingenlunde altid er den samme Ting, og jeg maa ved denne Leilighed oplyse, hvad Læger have sagt mig, at saa sjelden som Fnat er at se paa Tønsæt og paa Røros, saa hyppigt skal det være her i Guldalen. Almuesfolk i det Sogn, som jeg her har for Øie, sagde mig ogsaa, at det i enkelte Huse ikke var frit for Utøi. Og flere Huse ere vistnok belemrede med Væggedyr.
Hvor ofte byttes Linned? Jeg spurgte nøie efter, og hyppigst lød Forklaringen saa, at det ikke drog ud over 14 Dage. Om Sommeren, da man meget gaar trøieløs og ofte bliver sved, maa der byttes oftere. Ligesaa maa Strømperne oftere byttes om Sommeren, da man nu og da træder helt ned i Sølen; men om Vinteren byttes og vaskes de sjelden eller aldrig. Om dette fik jeg ellers ingenlunde nogen ret tydelig Forklaring; men jeg kom lidt efter lidt til at
- ↑ En Omgangs-Skoleholder i Guldalen sagde ogsaa, idet han klagede over Renligheden i Husene, at det var det Værste: at tørre sig med denne Klud. Han vidste nok, at han kunde forlange et særskilt Haandklæde; men det var saa leit at gjøre det, for det vilde se saa storagtigt ud.