tænke mig Tingen saa, at det har sig med Strømperne ligesom med de fleste Folks Buxer: de vaskes ikke, men Smudset tørres og gnisses af. Derfor ser man ogsaa stadig det Syn i Bonde-Stuerne, at Folkene om Aftenen trække Strømperne af og hænge dem op paa en Sund nær Skorstenen.
Saue-Felden er det vigtigste Stykke Senge-Tøi. – Men den kan ikke vaskes, kun holdes ren ved at lastes og pidskes Hvor ofte sker det? Hver Lørdag – sagde den ene Husmoder efter den anden. Stundom ogsaa midt i Ugen, føiede nogle til. Saaledes kan en Feld bruges i 10 Aar og endda kaldes god, blev det mig sagt; men saa bliver den tyndslidt. Endnu i nogle Aar gjør den dog Tjeneste i Lægde-Sengen, eller den kommer hen i en Husmands-Stue for at varme Fattigfolks skrøbelige Legemer. Om der saa kommer Utøi i den, saa kan det vel være, at den fattige Kone betænker sig paa at tage den ud for at lufte og dænge den; thi for hver Gang vil den blive tyndere og tyndere.
Jeg sagde, at jeg anstillede disse Undersøgelser i flere Huse; blandt dem vare nogle meget fattige, og hensaa jeg jo ved første Øiekast, at det ogsaa var mindre rent. Men ellers fandt jeg i det Hele samme Renligheds-Skik i Husmands-Stuer som paa Gaarde. Og en af de mest paafaldende Ting ved det Hele er netop den store Lighed, som viste sig Hus for Hus. Hvad der mest gjorde Forskjel hist og her, var dette, om der var mange Børn i Huset eller ikke („stort Folk-Hus“). Jeg skal tilføie, at jeg fandt hver Bonde og Bonde-Kone i Arbeids-Dragt, og ofte maatte jeg forundre mig ved at se navnlig Manden iført saa overmaade tarvelige Klæder, da der dog gjerne hang endogsaa rigelig Forsyning paa Klæde-Loftet. En lappet Klædning kan være en agtværdig Ting; men der bør være Maade med Lapper ogsaa.
Dette var som sagt i Størens Hoved-Sogn. I det nærmeste Sogn nedenfor, Horrig, fik jeg det Indtryk, at
