Side:Folkevennen 1858.djvu/237

Denne siden er ikke korrekturlest
233


Dog – det er ingenlunde Meningen at udgive disse mine Forklaringer for sikkre og uomtvistelige. Jeg vil kun kalde dem Forsøg paa Forklaring af en vanskelig og vidtløftig Sag. Og selv hvad Beskrivelserne angaar, Beskrivelserne over de herskende Tilstande og Skikke, maa jeg vel bede om Overbærelse, hvis jeg har feilet i nogen af de mange Smaating Men i en god Mening har jeg fortalt, hvad jeg forstod og tænkte, og navnlig mente jeg dette, at mit lille Arbeide kanske hos En og Anden kunde vække Lyst til fortsatte Undersøgelser om den samme Sag, baade i den omtalte og i andre Bygder. For Sammenligningen skulde det saaledes være værd at kjende til, hvorledes Forholdet i andre Egne monne være mellem de høieste Fjeldbygder og de lavere Dale, saasom i Valders, Hallingdalen, Thelemarken. Jeg tænker ogsaa paa, om det Forhold, jeg har troet at finde mellem Høifjelds-Bygderne omkring Røros og Guldalens Dal-Bygder, monne vise sig ligedan paa den svenske Side. Se, ved en saadan større Mængde af Iagttagelser skulde det vel lykkes os lidt efter lidt at naa frem til en paalidelig Indsigt om de virkelige Tilstande og deres sande Aarsager.

Men under Nedskrivningen af disse Blade har min Tanke dog idelig svævet hen over vort Vestlands barske Kyst-Egne og det, at altfor ofte saa uskjønne, uvederkvægelige, kummerfulde Husliv der. Det skulde være Guld værd, om nogen kyndig Mand kunde give os en udførlig og indtrængende Beskrivelse over dette Husliv. En saadan Bog skulde blive et af de vigtigste Bidrag til ret at forstaa vore Almuers virkelige Kaar, ja baade deres indre og ydre Tilstand; en saadan Bog skulde være besynderlig skikket til at vække og nære varm og virksom Deltagelse for Folket, ja vel ogsaa til at oplive Tænksomheden og Selv-Virksomheden hos selve Almuens Mængde.