Side:Folkevennen 1858.djvu/29

Denne siden er ikke korrekturlest
25


Forraad af disse Ting i færdig Stand; Og da Skorstenen efter gammel Skik er i selve Stuen, saa foregaar al denne Tilstelning for Gjæstens Øine. Han lader dog gjerne, som han i sin Beskedenhed ikke falder paa, al det er for hans Skyld. Endelig staar Koppen (eller oftest en Skaal) paa Bordet, iskjænket til Bredderne, og det pleier være god, stærk Kaffe her i Soknedalen.

„Vil du no samtykk aa drikk en Kop Kaffe?“ Eller mere fortroligt: „Du maa gaa bort aat.“

Den Fremmede gjør først Indvendinger. Men saasom den hele Kaffe-Skik er saa ny, saa er der nok ikke vedtaget særegne Talemaader for dette Tilfælde; kun har man som en Fornemmelse af, at de Ord og Vendinger, som passe for Kake og Øl, ikke passe her.

Men efter Kaffeen (og den drikkes gjerne helt ud) maa Gjæsten „takke rundt,“ d. e. han maa søge op Husfaderen og Husmoderen og Børnene og takke hver enkelt af dem ved at tage i Haanden. Ja selv om det er et Pattebarn, som Moderen netop har ved Brystet, saa søger han maaske efter den lille Haand. Men saa kan det ogsaa være, at Husbonden tænker paa at skaane sin Gjæst for videre Uleilighed: „Aa vør itt slikt Smaat.“

Man ser aldrig, at en Bondemand takker saaledes for den før beskrevne Traktering med Kake og Øl. Det var andre Høfligheds-Skikke, som der brugtes. Derimod skal det være brugeligt fra gammel Tid at takke rundt efter Bordsætningen i Gjæstebud, og derfra er vel Skikken bleven overført paa Kaffeen, der agtes for en af de største Trakleringer.

Ved denne Leilighed kan det erindres, at det er langt sjeldnere at byde den Fremmede et Maaltid Mad, med mindre han skal overnatte i Huset. Dersom en ganske nær Nabo kommer ind og sidder ned, medens Husets Folk holde paa med Maaltidet, saa kan Konen, helst hvis den Frem-