Side:Folkevennen 1858.djvu/290

Denne siden er ikke korrekturlest
286

sige dette: Jeg har en stærk Formodning om, at hvis der var spurgt og svaret særskilt om Nattefrieriet alene, saa skulde der ikke have viist sig nogen synderlig Aftagen i denne Skik, vel nogen, men ikke megen. Thi naar jeg skal dømme efter mine personlige Undersøgelser i nogle af Landets Egne, saa er vel Natteløberiets Støi og Larm eller det Uvæsen, at Gutterne i Flok og Følge sværmede om ved Nattetide, stilnet meget af siden den Tid, da det er blevet vanskeligere at faa Forsyning med Brændevin; men den Skik, at den enlige Gut besøger en Pige, som han er eller tænker at blive forlovet med, eller Nattefrieriets Skik, den bestaar mere uforandret.

Jeg mener da ogsaa, at dersom Præsternes Besvarelser havde angaaet dette Nattefrieri alene, saa skulde det rimeligvis viist sig, at dette hersker i flere Bygder og i en større Grad, end det af de nu fremlagte Opgaver ser ud til.

Det vil ellers være forstaaet, at Præsternes Opgaver baade om Tilstanden nu for Tiden og om Skikkens Aftagen ere byggede paa Skjøn, og det er bekjendt, at et Skjøn kan falde temmelig uligt efter den skjønnende Persons Bekjendtskab med og Opfattelse af Tingen. Ikke urimeligt derfor, at om Præsterne paa ny tænkte sig ind i Sagen i det Hele og overveiede Tilstanden hver i sit Præstegjæld, saa skulde Opgaverne blive anderledes og rigtigere. Men trods dette bør der ikke være nogen Tvivl om, at de nu engang givne Opgaver i det Væsentlige ere rigtige, at der nemlig er Bygdelag, hvor Nattefrieriet (og Natteløberiet) er (og vist fra gammel Tid har været) saa godt som fremmed, andre derimod, hvor det er meget almindeligt, og at der i mange af disse sidste Bygder er liden eller ingen Forandring til det Bedre at spore, eller at Forandringen ialfald foregaar saare langsomt.