Hvorledes Ulykkerne vare fordelte paa de forskjellige
Aarstider, vil sees af følgende Tal:
| Januar | 4 | Juli | 12 |
| Februar | 13 | August | 9 |
| Marts | 15 | September | 5 |
| April | 10 | Oktober | 3 |
| Mai | 24 | November | 2 |
| Juni | 4 | December | 2 |
| tilsammen 105. |
Her synes det mig, at Maanederne Februar og Marts ikke have en saa stor Andel af Aarets Ulykkes-Tilfælde, som man skulde vente, naar man veed, at i disse stormfulde Maaneder drives det vigtigste af de her forefaldende Fiskerier. Det Fjerdingaar November, December og Januar udmærker sig ved Tilfældenes Sjeldenhed i Sammenligning med den lysere og roligere Aarstid. Mon Aarsagen hertil er at søge i, at der i Tiden nærmest før og efter Jul skulde være mindre Fiskeri og Færdsel i det Hele? Eller mon Aarsagen kan ligge deri, at man om Sommeren oftere farer til Byen (Aalesund, hvor Fiske-Varerne sælges) og paa Hjemreisen over Fjorden bruger mindre Forsigtighed? Ministerialbogen bruger oftest blot saadanne Udtryk som: omkommen paa Havet, paa Søen, uden at Rejsens Beskaffenhed eller Hensigt omtales, saa deraf ikke kan hentes Svar til dette Spørgsmaal. Men efterat jeg havde forladt Harham, saa jeg ikke kunde faa overveiet Sagen med kjendte Mænd, er rigtignok en Mistanke opstaaet hos mig desangaaende: i Aalesund blev det mig sagt, at det ikke er saa sjelden at se berusede Folk gaa i Baad og sætte Seil til; blandt dem vare vel adskillige Harhams-Folk, og nogle af disse have kanske netop formedelst deres Beruselse fundet sin Død i Bølgerne. Men idet jeg har nævnt den uhyggelige Tanke, bør jeg ogsaa anmærke Følgende: I selve Harham fik jeg Tro paa, at Brændevins-Drik og Fylderi har været noget i Aftagende
