Side:Folkevennen 1858.djvu/339

Denne siden er ikke korrekturlest
335

nu paa nogle Aar, og efter særskilt Undersøgelse om hine Ulykkes-Tilfælde i den første og den anden Halvdel af det før nævnte Tidsrum finder jeg, at de heller ere blevne noget sjeldnere i den senere Tid[1].

Men for at fremstille endnu en Mærkelighed ved disse Tal-Opgaver maa jeg forklare lidt om Harhams Beliggenhed og Sogne-Inddeling. Med et Blik paa Kartet vil man finde ligesom et Hjørne af Norge ud mod Nordhavet, der hvor den bergenske Kyst-Linie fra Syd mod Nord støder sammen med den throndhjemske Kyst fra Nord-Ost til Syd-Vest. Ved dette vindhaarde Hjørne, lidt i Nord, ligger Harhams Præstegjæld. Paa en liden Rand af Fastlandet nær (Hildre-Stranden med nogle faa Gaarde) bestaar det af lutter Øer ude mod Havet; de ligge i en Række, Vigren i Syd-Vest, saa Lepsøen, Harhamsøen, Flemsøen, Fjærtoftøen og den nærmeste Del af Harøen i Nord-Ost. Og nu danner Vigren alene et Kirkesogn for sig, Annexet Roald, og alt det Andet hører til Hovedsognet (skjønt der ogsaa er et Kapel paa Fjærtoft). Men Folketallet i de to Sogne er ogsaa meget ulige, som disse Tal vise:

Aar Hovedsognet. Annexet.
1815 1134 431
1825 1200 444
1835 1329 507
1845 1500 529
1855 1659 598.
  1. Antallet af de Druknede (de faa Kvinder iberegnede) var i
    1819–1835 (17 Aar) 52.
    1836–1855 (20 Aar) 61,

    og naar Middel-Tallet af Folkemængden i hvert Tidsrum beregnes efter de tilsvarende Folketællinger (1682 og 2041), kan det beregnes at Hyppigheden var aarlig i det første Tidsrum som 18 af 10,000 i det sidste som 15 af 10,000.