Man kan sige, at Annexets Folketal ikke var stort
mere end en Trediedel af Hovedsognets.
Men trods dette er Antallet af Druknede vel saa stort for Annexets Del, som for Hovedsognetes; thi det før nævnte Tal 113 for Aarene 1819–1855 var fordelt saaledes:
| Mandkjøn | Kvindekjøn. | Sum | |
| Hovedsognet | 47 | 5 | 52 |
| Annexet | 58 | 3 | 61 |
| Tilsammen | 105 | 8 | 113. |
Disse Tal vise en saa uforholdsmæssig stor Mængde Ulykkes-Tilfælde i det lille Roalds Annex, at jeg ikke fra noget andet Sted kjender et lignende Exempel.[1]
Man kunde mene, at Uligheden kanske var bevirket ved et enkelt ualmindeligt Tilfælde, som paa en Gang havde bortrevet en stor Del Mennesker i det lille Annex; men at det ikke er saa, at Uligheden derimod er stadig og vedholdende, det kan skjønnes af følgende Optælling (for de 105 Mandspersoners Vedkommende) særskilt for hver af Tidsrummets to Halvdele:
| 1819–1835. | 1836–1855. | Sum. | |
| Hovedsognet | 23 | 24 | 47 |
| Annexet | 24 | 34 | 58 |
| Tilsammen | 47 | 58 | 105 |
Her sees jo, at i hvert af de to Tidsrum er Antallet i Annexet større end i det langt folkerige Hovedsogn, og dette Misforhold er især paaafaldende i det sidste af de tvende Tidsrum.
- ↑ De 61 Tilfælde for Roald i de 37 Aar, hvor Middel-Folkemængden bliver 502 Mennesker, svarer til 33 aarlig blandt en Befolkning paa 10,000. I Hovedsognet alene bliver der 11 paa 10,000, i hele Norge i Aarene 1841–1850 7 paa 10,000, i Tromsø Stift samme Aar 22 paa 10,000. I Danmark (1845–1849) viser Beregningen kun 4, i Frankrig (1840) endog kun 2 paa 10,000.
