Side:Folkevennen 1858.djvu/343

Denne siden er ikke korrekturlest
339

Jeg kan gjøre en anden Sammenligning. I de barske Maaneder Februar og Marts foregaar her paa Søndmøre det vigtige Fiskeri efter Skreid eller Torsk; ved samme Tid omtrent eller fra Januar af gaar Silde-Fisket til ved Karmøen og Kinn; i dette Silde-Fiske deltage mange Baade fra Kysten mellem Farsund og Egersund, og Mandskabet bestaar dels af løse og ledige Personer, dels af gifte Mænd, Bønder og Andre, som drive Fiskeriet for egen Regning eller – men langt sjeldnere – have ladet sig leie af Andre for denne enkelte Tour; her er ikke Tanke om, at en Husbonde kunde tage sin Tjenestekarl med paa Baaden, uden ialfald efter særskilt Aftale. Men i Harham har det fra gammel Tid været saa, at Vaar-Fisket eller Torske-Fiskeriet ligesom andre Fiskerier paa andre Aarstider drives af Bønder som en mere eller mindre vigtig Bedrift ved Siden af deres Jordbrug, og saaledes, at de tage sine Tjenestekarle til Hjælp ligesaavel paa Søen som paa Landjorden.

Jeg havde nok hørt om denne Sædvane før; men endda var det mig ligesom nyt og uventet, da jeg paa Stedet selv fik lære, hvad det havde paa sig at være Tjenestekarl paa saadanne Vilkaar.

Matrosen leier sig ogsaa bort til Skibs-Rederen paa de Vilkaar, at han skal finde sig i den Møie og Fare, som kan møde.[1] Men han har ogsaa en ganske anderledes anseelig Løn end Tjenestekarlen hos en af Harhams Søbønder.



2. Fiskeriets Kunst.

Er der Nogen, som har fattet saadan Godhed for vore Almuer, at han inderlig ønsker at blive bekjendt med deres Tilstand, med deres hele Kulturtrin og aandelige

  1. Og endda gad jeg nok vide, om nogen af vore Byers Skibs-Flaade har et saa stort Antal Ulykkes-Tilfælde at beklage som det, jeg har paaviist for Harhams Præstegjæld.