Side:Folkevennen 1858.djvu/344

340

Udvikling, saa bør han endelig ikke forsømme at lægge Mærke til den Maade, hvorpaa de udføre sin daglige Dont, hvad enten det nu er Jordbrug eller Fiskeri eller hvilketsomhelst. Jeg mener, at jo mere Iagttageren gjør sig Flid for dette og faar høre, hvorledes Bonden eller Fiskeren har brugt sin Tanke ved sin Syssel, hvad Grunde han har at anføre for sin Fremgangsmaade, hvilke særegne Indsigter og Færdigheder han har vidst at tilegne sig, hvad det er, han har lært af fine Forfædre, og hvilke nye Erfaringer han selv monne have gjort – jo mere, siger jeg, Nogen anstrænger sig for at sætte sig ind i alt dette, desto lettere skal det falde ham at betragte og omgaaes Almuesmanden, denne „simple Mand“, med Agtelse og Velvillie. Thi taler Du med den simple Mand om høiere Anliggender, saa har han ofte ondt for at finde de rette Ord til at udtrykke, hvad han føler og tænker, og Du kan dermed snart faa et altfor ringe Begreb om hans Aand og Dannelse. Men taler Du med ham om disse mere synlige og paatagelige Ting, som nu engang høre til hans daglige Liv og Syssel, saa kan det være, at Du endog overraskes ved den Tænksomhed og Erfarenhed, han lægger for Dagen. Det være mig tilladt at oplyse min Mening med nogle anskuelige Exempler. For en Husmand oppe i Gudbrandsdalen er Geografiens Videnskab en fremmed Ting, og han veed ikke Besked hverken om Frankrig eller Spanien; men fra den Tid han maaske som Tigger-Gut maatte vandre Bygden om, og fra de Aar han som Gjæter solgte Kreaturene eller som Tjenestekarl ledte efter Hestene paa Fjeldet, kjender han med en ubegribelig Nøiagtighed saa at sige hver Stok og Sten nede i Bygden og hver Haug og Bæk paa Fjeldet videnom. Hans Verden er ikke stor; men dens enkelte Steder kjender han desto nøiere. – Bonden selv har i Regelen ikke befattet sig enten med Verdens-Historie eller med Fædrelands-Historie og veed kanske høist at tale om En i gamle Dage,