Side:Folkevennen 1858.djvu/348

344

Her paa Land-Meen, i en Afstand af et Par Mil fra Land eller derover, drives det vigtige Torske-Fiskeri i Februar og Marts Maaned. Man forklarede mig Fiske-Stimernes Gang saaledes: De komme ind fra Havet igjennem Bredsunds-Dybet, der fra den Fjord, som kaldes Bredsund, strækker lig med stor Dybde tvers ud fra Land, søndenfor Harhams-Øerne og de udenfor samme værende Grunde; i ældre Tider søgte Stimerne jevnligst helt ind i Bredsund og Borgunds-Fjorden, og da foregik det bedste Fiskeri der; men nu i en Række af Aar have de fra Bredsunds-Dybet af mere udbredt sig mod Nord over de nævnte Harhams-Grunde eller Land-Meen, og det skal være sædvanligt, at Fisken først fornemmes udenfor den sydligste af Harhams-Øerne og siden udenfor de nordligere. Dog drives ikke Fiskeriet paa hvert Punkt af denne Land-Me, men paa visse udmærkede Fiske-Grunde her, ligesom paa Bakker og Aaser, der hæve sig noget op over den dybere Bund, Bakker og Aaser, hvor Vandet kan være 40 til 60 Favne dybt. Der er ogsaa Grunde med endnu mindre Dyb; men allerede paa 30 Favne Vand er der Fare for, at Bølgegang og Storm kan rive Garnene bort. Paa saadanne Grunde, der ogsaa ere kjendte med hver sit Navn, sættes Garn eller rettere Garn-Lænker, d. e. flere Garn sammenhæftede i en Længde. Og ikke nok med, at selve Grunden maa kjendes og søges efter Mid fra Land, men man forklarede mig, at naar man en Dag havde sat Garnet paa Forsøg fra Toppen af den undersøiske Bakke nedover Skraaningen til Foden, og man saa næste Dag fandt mest Fisk f. Ex. i den midterste Del af Garn-Lænken, et Tegn paa, at Fisken mest holdt sig omkring Midten af Bakken, saa kunde man næste Gang sætte Garnet langs Bakken, midt imellem dens Øverste og Nederste. Efter dette skulde jo disse Folk være kjendte med Havbunden, omtrent som andre Folk kjende Hauge og Smaa-Dale paa Land-Jorden,