Mand med de Garn og andre Fiskeredskaber, som de skulle have med sig. Eier nu en Bonde Baaden, og har han til dens Bemanding sig selv, en Tjener og to for Fisket leiede Karle (Rorskarle), tilsammen 4 Mand, saa kan han tage ind i Baadlaget 3 Garnmænd eller Lut-Mænd, d. e. Fiskere, som deltage for egen Regning, og Udbyttet deles saa, at Bonden faar 1 Lut for Baaden og 4 for de af ham skaffede 4 Mænd, og 3 Luter (Resten af de 8) tilhøre de 3 Garnmænd. Eller det kan være 3 Bønder, som eie Baaden (og saa var det ofte for 10–20 Aar siden, da Velstanden og Søbruget var mindre), og de kunne bemande den med sig, selv og hver sin Tjener og en i Fællesskab leiet Rorskarl; ved Delingen faar hver af Bønderne 2 hele Luter for sig og sin Tjener, samt ½ Lut for Baaden og ½ for Rorskarlen. Eller skulde nogen af disse 3 Bønder ikke have Tjener og ikke have Raad til at leie en egen Rorskarl for Fisketiden, saa kan den Lut, som dermed bliver ledig, overlades til en Fisker, som vil deltage for egen Regning eller som Garnmand, og denne faar da Udbyttet. Efter disse Exempler vil det forstaaes, naar en Bonde for at beskrive, hvor stort Søbrug han havde i sidste Torske-Fiske, bruger det Udtryk, at han havde kun 2 Luter, eller han havde 4 Luter; 5 Luter o. s. v.[1]
- ↑ I enkelt Tilfælde forstod jeg det saa, at der skjelnedes mellem 7 Mands-Luter og 7 tilsvarende Dele af Baaden; 2 fattige Bønder eiede tilsammen 3⁄7 Dele af Baaden og havde Ret til at deltage i Baadlaget med 3 Mands-Luter (for dem selv og en af dem i Fællesskab leiet Rorskarl), og en rigere Bonde eiede 4⁄7 Dele af samme Baad, og havde Retten til de 4 andre Luter. Det kan ogsaa erindres, at de Søbønder (mest nære Naboer), som ere fælles om et Baadlag, gjerne ogsaa tilvirke Fisken i Fællesskab, saa det først kommer til Deling efter Varernes Salg. Den enkelte Garnmand derimod faar vel ofte det paa hans Lut faldende Antal Fisk udleveret hver Gang Baaden kommer til Lands
