atter kommet meget i Brug, og det saaledes, at dermed er bevirket adskillig Forandring i mange Forholde. Dette nye Snøre-Brug ligner den gamle Krøging, kun at Arbeidet foregaar ikke om Natten, men om Dagen, og istedetfor de mange sammenheftede Kroge bruger man kun en. Hver Mand paa Baaden firer sit Snøre ned i Fiske-Stimet, med blank Krog, uden Agn eller Madding, og nu sidde de og rykke og rykke, indtil en Fisk bliver hukket, i Bugen eller hvor som helst, hukket saa fast, at den kan drages op; thi ofte slider Fisken sig løs og svømmer saaret bort. Efter hvad en gammel og klog Bonde paa Vigren fortalte mig, skal det have været nogle Romsdalinger, som først begyndte med denne Rykking, som dette Fiskeri kaldes; de vare komne hid til Aalesund for at deltage i Fiskeriet, men havde kun en liden Baad og ingen Garn, bare almindeligt Haand-Snøre med Agn paa.Krogen; men saa var det vel hændelsesvis, at de nu. og da hukkede en Fisk, naar de drog Snøret op for at se til Agnet, og derved fandt de paa denne Rykking. De Søndmøringer, som først toge efter denne Opfindelse, vare efter samme Bondes Fortælling nogle Fiskere paa Rundø; her bleve nogle Lodse fra Vigren kjendte med den nye Maade, og ved dem blev den indført her paa Øen for 10–12 Aar siden (regnet fra 1856), og derefter spredtes den hurtigt til Nordøerne eller Hovedsognet. Saa blev det mig ogsaa sagt, at de mange Mænd, som nu prøvede Kunsten, med forenet Opfindsomhed have vidst at gjøre adskillige Forbedringer ved den, med bedre dannede Kroge o. s. v., saa det nu skal være sjeldnere, at en bukket Fisk slider sig løs, og saa det nu mere skal lykkes at faa hukket Fisken i Hovedet, saa den vordende Klipfisk ikke faar Mærke af Saaret. Hvorom Alting er: der er paa Vigren adskillige Baadlag, som i de sidste 5–6 Aar ikke have havt Garn i Søen, men kun have holdt sig til Rykke-Snøret, og det uagtet de have havt Garn i Snesevis i
Side:Folkevennen 1858.djvu/360
Denne siden er ikke korrekturlest
356