Aaret om. Det vilde dog falde for vidtløftigt, om jeg gav mig til at beskrive Aarets Kosthold, og det vil være nok at have seet, hvorledes der leves under den besværlige Drift af et af Norges „rige“ Fiskerier.
Og sammeledes har det sig med Klædedragten. Jeg kan give en ganske kortfattet Forklaring om, hvad der medgaar til Klæder Aaret om for en voxen Mandsperson. Jeg har allerede før fortalt, at i ældre Dage fik en Tjenestekarl som Del af sin Løn et fuldstændigt Sæt af Klæder, som værdsattes til omtrent 5 Spd., og som skulde være nok for Aaret. Dette erindrede jeg en Aften, jeg paa en Gaard i Hovedsognet sad i Samtale med en hel Forsamling af Gamle og Unge, og i Samtalens Løb fremsatte jeg det Spørgsmaal: hvor stor Del af sin Pengeløn en Karl vel maatte anvende til Klæder. Bonden i Huset, en særdeles forstandig og betænksom Mand, og derhos saa gammel, at hans Erindringer mest hørte hjemme i de Tider, da Mændene brugte Knæ-Buxer og Kvinderne langt kortere Stakker end nu, saa der altsaa ikke gik saa meget Vadmel og Værken til, denne Mand tog Ordet og forklarede som sin uforgribelige Mening, at en voxen Karl skulde være vel bjerget med 5 Spd. for Aaret til Klæder; men nogle af de unge Karle talte imod og mente, at saa dyrt som Alting var nu, kunde man ikke komme ud med mindre end 6 Spd., ja en af dem slog paa 7; men dette Sidste syntes vel djærvt og gjorde den Gamle hel ivrig; han gjennemgik Personen fra Top til Taa og omtalte Stykke for Stykke af den hele Klædning og mente, han havde Ret. Og lignende Forklaringer hørte jeg oftere, saa jeg fast maatte studse, da engang en Gut sagde, at der nu for Tiden nok maatte 8 Spd. til Klæder for Aaret. – Altsaa – mellem 5 og 8![1]
- ↑ Jeg mindes heller ikke at have seet en saa tarvelig klædt Kirke-Almue som her: Mandfolkene med mørkegraa eller sorte Vadmels-Trøier (med opstaaende Krave) og Lang-Buxer af
