Naar vi imidlertid fra den før nævnte Tjenerløn, 12
til 16 Spd., trækker dette Beløb til Klæder, fremdeles et
Par Daler til Tobak og en Dalers Penge eller to til
Æresskilling nei og da (Skaal-Penge i Bryllupper o. s. v.),
saa bliver der ret ikke Stort tilovers til at samle Kapital
af for Fremtiden. Det kommer da an paa, hvad den omtalte
Lut i Vaarfisket Aar om andet kan indbringe. Jeg
gjorde mig nok Flid for at komme efter dette; men det var
saa Faa, som vidste at angive mig Udbyttet for nogen Række
af Aar, og naar det gjaldt at fradrage Omkostningerne for
at finde den sande Indtægt, saa blev Regne-Stykket gjerne
for indviklet og usikkert. – Den føromtalte Tjenestekarl, hvis
Opgave over Kostholdet jeg har anført, angav mig sit Udbytte
paa en Lut saaledes: 1856: 21 Spd., 1855: 40, 1854:
kun 5, 1853: 33, 1852: 38, 1851: 35, 1850: 27, 1849 –
1842: mindst 15 og høist 50 Spd. med et Middel-Tal maaske
mellem 30 og 40 Spd. De egentlige Fiskeri-Udgifter kunne
maaske sættes til 10 Spd. (noget mere under Garnbruget,
mindre efter Rykke-Snørets Indførelse); Netto-Indtægten
skulde altsaa være mellem 20 og 30 Spd. Men heraf
maa der endelig for Tjenerens Vedkommende udredes Løn
til en Rorskarl, som skal træde i Tjenerens Sted.[1]
- ↑ Rorslønnen for en Karl, som holdt lig Kost selv, var indtil for nogle Aar siden, eller før 1850, jevnlig Spd. for Ugen, men er gaaet op, saa den i Vaaren 1856 almindelig
