Nok er det, jeg hørte ikke stort tale om Oversætsighed
blandt Ungdommen, men jeg hørte nævne enkelte Karle, som
havde tjent 10–12–15 Aar og brugt sin Tid med Omtanke
og Driftighed og nu i en Alder af 30 Aar eller derover
havde forhvervet og opsparet en Sum af 150, 200
indtil 300 Spd. Og det maa være dem vel undt!
I Virkeligheden hørte jeg ikke heller selve Harhams-Bønderne fremføre nogen Klage over, at Ungdommen i Almindelighed forødte sine Skillinger med Overdaadighed. Derimod hørte jeg Bønder gjøre saadan Indvending mod den Frihed, som Tjenestekarle i den senere Tid gjorde Fordring paa: „Naar jeg har taget en ganske uøvet Gut i min Tjeneste og lært ham op i alt Søbrug, saa han tilsidst forsvarlig kan styre en Baad i dette vanskelige Farvand, saa burde jeg til Gjengjæld faa beholde ham i nogle Aar, og det er ikke ret at han skal fordre sig Frihed netop i den vigtigste Fisketid for at være Styremand paa en fremmed Baad.“ Dette er samme Tankegang, som naar en Haandværksmester tager en Gut i Lære paa det Vilkaar, at Gutten
l
var 1 Spd. 4 ₻ Ugen. Eller paa Husbondens Kost leiedes Rorskarle det sidstnævnte Aar for 9, 10 til 11 Spd. for det hele Fiske (omtrent 8 Uger).
For den Baad, som hin Tjenestekarl havde været paa, fik jeg følgende aldeles troværdige Optegnelser om Fangsten og de tilvirkede Varers Salgsværdi i de tre sidste Aar:
| Aar. | Antal Fiske. | Salgsværdi. | Brutto-Udbytte paa en Lut. | ||
| 1854 | c. 600 | 40 | Spd. | c. 5 | Spd. |
| 1855 | c. 4400 | 320 | – | c. 40 | – |
| 1856 | c. 2100 | 160 | – | c. 20 | – |
Fra dette Brutto-Udbytte maa drages Udgifterne ikke alene til selve Fiskeriet, men ogsaa til Fiskens Tilvirkning, Salt o. s. v. I 1854 mislykkedes Fisket formedelst stormfuldt Veir.
