Denne Skik bestaar deri, at den Fremmede banker (kakker) paa Væggen eller Døren, hvorefter En strax ser ud og faar Bud med ind til den, som den Fremmede vil have i Tale. De To staa nu ude paa Gaarden en Stund; men dersom det ikke er videre Hemmeligheder, de have at tale om, kunne de gaa ind og fortsætte i Stuen, og den Fremmede gaar ind og ud, uden at Husets øvrige Folk behøve at vise ham nogen videre Opmærksomhed.
Det kan ogsaa gaa af uden videre Ceremonier, naar en nær Nabo ser indom til en anden bare for Tidsfordrivs og Venskabs Skyld, saaledes:
„God Dag – e sko se hit, kor dæ li mæ Kvelda.“
„Aa, mi æ no færug mæ aa faa os Nattvor.“
„Nei, li dæ so my mæ Kvelda? e saa itt paa Klokka, e.“
Saa sidder han og prater, og om en Stund tager han en let Afsked. Kanske Husbonden under Praten har lagt sig til Sengs eller netop holder paa at trække Strømperne af sig. „Sjaa ut en taa dokk,“ siger han da til en af de andre Personer i Stuen; thi denne lille Opmærksomhed at følge Gjæsten ud maa ikke forsømmes.
Naar en Tigger-Kone fra Bygden kommer ind, hilser hun paa sædvanlig Maade, kun at hun ikke pleier sige Tak for Sidst, hvilken Talemaade mere hører Gjæstevenskabet til; hun modtages ogsaa paa sædvanlig Maade, dog saa, at man gjerne hjælper hende til Sæde ved Ovnen, da man veed, at Saadanne jevnlig trænge til at varme sig. Efter en passende Indledning med Tale om Veiret o. s. v. siger hun med sagte Stemme til Husmoderen:
„E maa be de om ekkort Lite“ – eller lidt mere fordringsfuldt: „E lyt høre aat mæ de, om du har Raad te an gje me ekkort Lite, te Lang-Helgen.“
Husmoderen giver hende noget Mad at tage med hjem. Gaven rækkes uden Ord; den modtages med et „Takk“
