Opsiddere helt eller næsten helt en og samme Land-Drot. Denne havde ved Bygslingen forbeholdt sig Ret til at nedsætte Husmænd i Gaardens vidtløftige og dyrkbare Udmark, og for nogle faa Aar siden lod det til, at han vilde gjøre Brug af denne sin Ret. Men saa enedes Bønderne om at kjøbe Gaarden til Odel og Eiendom, og en af Bevæggrundene hertil skal have været netop den, at de vilde forhindre hin Plan med Nedsættelse af Husmænd inden deres Grændser. Om dette Sidste kom jeg rigtignok ikke til at tale med nogen af Blindheims-Mændene selv; men om det forholdt sig saa i Sandhed, saa vilde det kun stemme overens med den Tænkemaade om deslige Ting, som,jeg ellers ofte hørte. En Vigrens Bonde udtalte endogsaa sin Beklagelse over, at Løsgjængere og Tjenere havde saa let for at faa Jord opladt til Pladsbrug inde i Borgund, i Omegnen af Aalesund; Aarsagen fandt han deri, at her boede flere Embedsmænd og Andre udenfor Bondestanden, og saadanne Folk tog det ikke saa nøie, om Fattigkassen fik forøgede Udgifter, og som en Følge af de mange Pladsers Oprettelse fremhævede han dette, at naar Gutterne fik gifte sig og blive Husmænd, saa var det vanskeligere for Skattebønderne at faa Tjenere, og uden Tjenere kunde de ikke bestaa.
Det er ogsaa vigtigt for Vigrens Bønder, at der i Indlands-Bygderne er brav mange unge Folk, som ere nødige om at tage Tjeneste hos Fremmede. Thi de behøve mange Tjenestefolk, men have ikke tilladt Husmandsklassen at formere sig paa deres Ø, og det er jo netop Husmandsbørn, som mest blive Tjenere. De samme Bønder, som opgav mig Antallet af Familier paa Vigren, vidste ogsaa at sige mig, hvormange „Drenge“ der var i hvert Hus (d. e. Tjenestekarle eller hjemmeværende Sønner i Tjeneres Sted.) Næst 3 Drenge hos nogle af de faa Pladsemænd, var der 118 hos de 53 Gaardmænd (og vel endnu flere Piger). Af samme 118 vare 27 Sønner og 91 leiede Tjenere; men
