| Indfødte. | Fremmede. | |||||||
| Aar. | Gifte. | Ikke gifte. | Sum. | Gifte. | Ikke gifte. | Sum. | ||
| Barnemødre. | ||||||||
| 1841–47 | 6 | 5 | 11 | 4 | 5 | 6 | ||
| 1848–55 | 9 | 7 | 16 | 3 | 13 | 16 | ||
| Sum | 15 | 12 | 27 | 4 | 18 | 22. | ||
Heraf sees Følgende: 1) Af de Indfødte, som have levet i utilladelige Forbindelser, ere dog forholdvis langt flere blevne gifte sammen med den medskyldige Part, end af de Fremmede, nemlig over Halvdelen af hine, og af disse ikke fuldt 73 Del (Barnefædrene) eller ⅕ Del (Barnemødrene), dette regnet for begge Tidsrum under Et, og 2) den strax ovenfor omtalte Forøgelse i Barnefædrenes og Barnemødrenes Antal i Aarene 1848–55 sees nu ikke alene mest at falde paa de Fremmede, men paa saadanne Fremmede, som ikke senerehen have bødet paa sin Forseelse ved at indtræde i ordentligt Ægteskab med den medskyldige Part.
At der i de senere Aar viser sig saa betydelig Forøgelse i Antallet af fremmede Barnefædre og Barnemødre, det er noget, som kunde ventes formedelst den vitterlige Omstændighed, at der i de senere Aar har været et større Antal Fremmede i Præstegjældet; den større Velstand har nemlig gjort, at Bønderne have udvidet sine Brug og derfor leiet flere Tjenere, og Størstedelen af de nægte Børns Forældre vare Folk i fast Tjeneste (kun 3 af de 55 Barnefædre hørte til de Rorskarle, som i saa stor Mængde komme ud til Harhams-Øerne under Vaarfisket, og ganske faa vare i andre Stillinger). Men at en saa stor Del af de Fremmede skulde leve saa løsagtigt, at deres Kjærligheds-Forbindelse ikke siden førte til Ægteskab, det stemmer overens med en meget almindelig Erfaring, at unge Mennesker, som komme hjemmefra og ud til fremmede Bygder, ere mere udsatte for Udskeielser af alle Slags, en Erfaring, som Husfædre, Præster og alle Andre, som
