Side:Folkevennen 1858.djvu/387

Denne siden er ikke korrekturlest
383

Nu tør jeg vistnok ikke stole saa meget paa denne Opgave som paa de andre; thi denne Sag kunde vel lettere have undgaaet min Hjemmelsmands Opmærksomhed eller Hukommelse. Men saa meget synes mig dog utvivlsomt, at det maa have været det almindeligste Tilfælde, at Løsagtighedsforseelser bleve begaaede af Folk, som boede enten i samme Hus eller i Nabohuse paa samme Gaard. Og dette stemmer desuden paa det Bedste overens med tvende Omstændigheder, som jeg ellers, ved Samtale med flere Mænd, havde forhørt mig om: 1) paa Harham hersker ikke stort Nattefrieri eller Natteløben, Uskikke, som ellers i saa mange Egne bringe Gutterne til at fare om paa ulovlige Veie fra Gaard til Gaard al Bygden over, 2) men at unge Folk af begge Kjøn, hjemmeværende Børn samt Tjenere have sit Natteleie i samme Rum, paa Loftet, og at Husdøren staar aaben om Natten, som der Der let Adgang til Loftet, det er almindelig Skik i Harham, og navnlig i Annexet ligesaa vel som i Hovedsognet.

Men naar man veed dette Sidste samt kjender til den paaviste Omstændighed, at dette Løslevnet især er hyppigt blandt de Fremmede, saa skulde man formodet det værste Forhold i Vigrens Annex, hvor der forholdsvis er flest fremmede unge Folk, nemlig Tjenere. Og dog fremviser netop Annexet et ganske usædvanlig gunstigt Forhold, hvilket vil sees af følgende Uddrag af Ministerialbogen over de le.vende fødte Børn:

Hovedsognet Annexet.
Aar ægte uægte ægte uægte
1841–45 173 14 66 -
1846–50 205 19 64 -
1851–55 194 22 65 1
Sum 572 55 195 1.[1]
  1. De uægte Børns Antal er her 56 (55 i Hoveds og 1 i Annexet) medens jeg ovenfor har angivet det efter en anden