Side:Folkevennen 1858.djvu/388

Denne siden er ikke korrekturlest
384


Forholdet i Hovedsognet er ifølge disse Tal ikke just saa slemt i Sammenligning med mangfoldige andre Bygder i Landet; men det er yderst paafaldende i Sammenligning med Annexet; thi her er Forholdet jo næsten rent. Og ikke nok med Ministerialbogens Tal – jeg sandt ogsaa, at Almuesmænd, som jeg talte med om saadanne Ting, længe havde været opmærksomme paa og vidende om denne Forskjel.

Jeg gjorde mig al optænkelig Umage for at udfinde den rimelige Aarsag til denne mærkværdige Forskjel, og tilsidst kom jeg til at standse ved en Betragtning, som egentlig bestaar i at forbinde de tvende Rækker af Oplysninger, som dette Kapitel allerede indeholder.

Vigren eller Roalds Annex udmærker sig ved de uægte Fødslers Sjeldenhed; men Vigren udmærker sig ogsaa ved den usædvanlige Bestemthed, hvormed Bønderne modsætte sig ubemidlede Familiers Bosættelse paa deres Ø. Dette Sidste tør være Aarsag til det Første. Thi blandt Land-Almuen i vort Land blive de allerfleste løsagtige Kjærligheds-Forbindelser indledede med den Tanke eller Indbildning, at der skal blive Ægteskab af tilsidst. Viser det sig, at det selv for de fattigste Folk gaar let at blive gifte og faa sig et Slags Hjem, saa trives Letsindigheden; men denne tvinges til Betænksomhed og Forsigtighed, naar Bygdens Mænd med bestemt Samholdighed nægte Fattigfolk Husvær. Og saa er det paa Vigren. Her staar det fast, at Bønderne ikke ville vide af nogen Udstykning af Gaardsbrugene eller nogen Oprettelse af nye Husmandspladse, og de Unge vide, at med Hensyn til Bosættelse kunne de ikke komme et Skridt længer, end deres Fædre eller Husbønder ville, saa de, om de giftede sig, med det samme maatte forvise sig selv fra

    Tælling til 57. Først nu bliver jeg opmærksom paa denne Uoverensstemmelse, og mine Optegnelser vise mig ikke Grunden til den. Rimeligvis har jeg paa fortie Sted medtaget Dødfødte.