„Kvæmmelsmand“[1] og bære Guttens Bud til Pigens Forældre. Han begjærer ikke Svar, beder dem kun at betænke Sagen paa det Bedste og lader et Ord falde om, hvad Tid omtrent han vil komme igjen for at „gjentage Budet.“ Ved dette Kvæmmelsmandens andet Besøg ville vi antage, at han faar et gunstigt Svar med et foreløbigt Ja. Dette kan være skeet om Høsten, og det er gjerne Tanken, at Brylluppet skal staa næste Aar. Engang i Julen (eller almindelig sagt: i den Jul, som er nærmest før Bryllups-Aaret; thi det hænder undertiden, at der gaar mere end et Aar mellem den foreløbig Aftale og Brylluppet) – altsaa engang i Julen holdes „Frieri.“ Gutten og hans Fader og nogle Slægtninger eller Naboer (gjerne Deltagere i Baadlaget) og blandt dem først og fremst Kvæmmelsmanden, en 6–8 Mand i alt, reise en Lørdag hen til Pigens Forældre. Disse ere iforveien underrettede om Besøget og have paa sin Side samlet et lignende Antal af Slægt og Venner. I dette Lag, som kaldes „Omtals-Øllet“ og varer til ud paa Mandagen, bliver Frieriet endelig fremført og Trolovelsen sluttet; først gjøres mellem de Allernærmeste en nøiagtig Aftale om visse Bryllups-Vilkaar, og derefter (jeg tror: ved Slutningen af et af de større Maaltider) skrider man til den endelige Forretning: Kvæmmelsmanden tager Ordet, bekjendtgjør de aftalte Vilkaar for de tilstedeværende Vidner og henvender sig til de Unge: Saasom og efterdi I nu have raadført Eder med Gud og Slægt og – – mere end en Mand har sagt mig, at han ret maatte presse Læberne sammen eller skyndsomt trykke Huen for Øinene, da disse eller lignende Ord henvendtes til ham og hans Brud. Nu give de To hinanden Hænderne, Fader og Moder slaa
- ↑ I Ivar Aasens Ordbog skrives Ordet: Kvambelsmann, og efter Forklaringen skulde det være det samme, som om vi vilde sige: Kvinde-Beiler-Mand.
