Side:Folkevennen 1858.djvu/394

Denne siden er ikke korrekturlest
390

eller en Del af Arven Har en Mand f. Ex. 3 Døttre, og har han i levende Live giftet 2 af disse bort med en Udgift af 30 Spd. for hver, saa faar den 3die Datter det samme Beløb forløds af Arven efter hans Død. Det skal ogsaa strax nedenfor sees, hvorledes denne „Bryllupskost“ bliver en væsentlig Medgift eller Indtægtskilde for de Nygifte.

En 8 Dages Tid efter dette Omtals-Øl eller Frier-Stevne pleier Pigen med et lignende Følge som Gutten reise hen til dennes Forældre „for at se sig om“, helst hvis hun siden skal bo paa disse Forældres Gaard. Ogsaa her er man underrettet om Besøget og har forberedt sig paa et lidet Gjæstebud, og Pigen har ligesom Gutten adskillige Gaver med til Kjærestens Forældre og Sødskende, Huer, Tørklæder, Vesketøier, Buxe-Sæler, Vanter, samt til ham selv en Brudgoms-Skjorte m. m.

Ud paa Vaaren flytter Pigen gjerne til sin tilkommende Mand for at overtage Husbestyrelsen sammen med ham, og ved St.-Hans-Tider staar Brylluppet. Da har man bedst Tid og da er det mindst at befrygte, at Styg-Veir skal hindre Kirkefærden paa den bestemte Dag; ja, saadant Styg-Veir kunde, som en betænksom Mand gjorde mig opmærksom paa, gjøre et andet slemt Skaar i Beregningen: Kanske der ikke kunde komme Folk nok til Brylluppet, og da gik man Glip af Skaalpenge, eller kanske Bryllupsgjæsterne kunde blive liggende veirfaste i Bryllups-Huset, og da vilde der medgaa for meget Mad og Drikke i Forhold til de betalte Skaal-Penge.[1]

  1. I de 11 Aar 1816–1856 ægteviedes i Hovedsognet tilsammen 110 Par, og Fordelingen paa Maanederne var saadan:
    Januar 7 Juli 33
    Februar 6 August -
    Marts - September 3
    April - Oktober 7
    Mai 7 November 3
    Juni 43 December 1.