Sag yderligere saaledes: Da han selv for omtrent 20 Aar siden blev gift, fik han i Skaalen 110 Spd.; men siden har han maattet være Bryllups-Gjæst hos alle dem, som da vare hans Gjæster, og eftersom Fiskerierne have givet godt Udbytte, er Taxten for Skaal-Penge stegen, saa han har betalt ud igjen meget mere, end han da fik.[1]
Det kan være værd at betragte denne Skaal-Skik lidt nøiere. Lad Brudefolkenes Forældre bekoste et Bryllup for 100 Spd., og lad saa Skaalen indbringe de Nygifte 200 Spd. Det ene 100 Spd. kunne vi betragte som en Gave af Forældrene; det andet 100, som de have Gjæsterne at takke for, er at anse som et Laan, en Gjæld, som de hele sin Levetid igjennem have at betale Afdrag paa og det med høie Renter og paaløbende Omkostninger. De maa nemlig betale, som om de af de Fremmede havde faaet ikke 100, men 200 Spd. – eller mere, hvis Taxterne for Skaalpenge i Aarenes Løb stige. Dette er dyrt Laan. Det indse ogsaa Alle. Men alligevel hersker dette Laane-System hele Søndmøre over, og det falder
- ↑ Den mindste Aars Udgift af dette Slags havde været for ham 7 Spd., oftest var det omkring 10 Spd., men et Aar endog 25 Spd., da fire af hans og Konens Sødskendebørn holdt Bryllup. For 20 Aar siden kunde en Gaardmand hos uskyldte Folk betale for sig alene Spd., for sig og Kone henved 2 Spd.; men nu maa en Mand i Velstands-Kaar betale hos uskyldte Folk for sig alene , men for sig og Kone 3 Spd., at sige, hvis det ikke er hos en af Naboerne paa samme Gaard; thi i dette Fald er Betalingen og 4 Spd. I Bryllup hos Slægtninger maa der naturligvis gives mere. Følger der Barn med, saa maa der selvfølgelig gives mere for hele Familien end for Mand og Kone alene. En Tjenestegut giver nu i Skaalpengene 6 ₻, en Tjenestepige mindre. – Uanseet Skaalpengene bringe ogsaa Konerne tildels „Føring“ eller Gaver af Madvarer med; men disse Gaver ere dog her temmelig ubetydelige i Sammenligning med, hvad der har været Skik paa Østlandet.
