Side:Folkevennen 1858.djvu/401

Denne siden er ikke korrekturlest
397

de to sammen ind til Vatne eller Borgunds Sogn eller hvor det nu kan være, at Pigen har sine Forældre. – Der er gjerne flere Tjenere, som i Juletiden skulle hjem i Besøg, og de, som have hjemme ved samme Fjord, forene sig i en Sexrøing, og en for en sættes de af, indtil den sidste farer alene og beholder Baaden; paa den bestemte Dag kommer han igjen med Baaden, og nu tages de ind igjen allesammen, hver paa sin Strand, og det hele Følge stævner tilbage til Harham. Imidlertid har det Kjæreste-Par, som var med paa Baaden, feiret sin Trolovelsesfest hjemme hos Forældrene, rimeligvis i al Simpelhed.[1] – Selv da naar saadanne unge Folk ere bestemte paa strax efter Brylluppet at bosætte sig i en anden Bygd, holde de dog gjerne Brylluppet her paa Harham; thi her ventes altid flere Skaalpenge end i de mere pengetomme Fjord-Distrikter. De maa selv sørge for Øl, og hvad andet der skal til; men er det en afholdt Tjener, saa overlader Husbonden ham gjerne sit Husrum og drikker Bryllup hos ham med Kone og Børn, og andre Bønder i Nabolaget kunne lade en Søn og en Datter forøge Gjæsternes og Skaalgivernes Tal, og fordums Medtjenere mangle ikke. Der kan da med forholdsvis liden Udgift samles en Skaalgave paa 30–40–50 Spd.[2] – Men det er jo ikke alle de

  1. Det blev ogsaa sagt mig, at om saadanne Folk have sit Hjem for langt borte, saa de ikke kunne faa holdt noget „Frieri“ hos Forældrene, saa bruge de dog tildels der hvor de ere, at tilkalde et Par Mænd som Vidner paa deres aftalte Forlovelse, og dette fremdeles helst i Juletiden, som nu engang paa en Maade er bestemt for dette Slags Forhandlinger.
  2. Denne Forklaring stemmer ogsaa ganske vel med følgende, ved Sognepræstens Hjælp foretagne Tælling over de ægteviede Par i Harham 1855 og 1856: