Side:Folkevennen 1858.djvu/402

Denne siden er ikke korrekturlest

398

fremmede Gutter og Piger, som det gaar saa; adskillige vende vel i uforlovet Stand tilbage til sine Hjembygder, enkelte Piger endogsaa (fra Hovedsognet) med et Barn paa Armen. Og nu kan det gaa op og ned,^[1] og kanske de omsider skulle holde Bryllup paa den kummerlige Maade; at de – fremdeles uden velstaaende Forældres Hjælp – selv maa gjøre Udlæg til Brændevin o. s. v. for at tjene nogle Skaalpenge.

Af Brudgommene vare:

1, indfødte,	`a`, bosatte her	24
	`b`, strax udflyttede	3	27
2, fremmede,	`a`, bosatte her	4
	`b`, strar udflyttede	12	16.

Af de 4 fremmede Brudgomme, som bleve bosatte der, var det saa med de 3, om ikke med den 4de ogsaa, at de kom til at ægte Enker med Gaards- eller Plads-Brug.

↑ Det være mig tilladt at fortælle et af de vistnok sjeldent glædelige Exempler. Jeg hørte Historien af Manden selv. Født af fattige Forældre var han tidlig kommen ud blandt Fremmede og tjente tilsidst i 14 Aar paa Vigren. I de 6 sidste Tjener-Aar havde han Lut i Vaar-Fisket og var heldig; jeg forstod ham saa, at han havde 230 Spd. i Behold da han sluttede. Paa Vigren var han bleven forlovet med en Pige, som ogsaa var fra Indlandet, men tjente derude. De forlode Tjenesten samme Vaar, og hendes Fader, som var Gaardmand, bekostede Brylluppet. Dette var paa 3 Tønder Malt „med Tilbehør“ (1 Td. Brændevin, 1 Anker Aqvavit, for hver Malt-Tønde 1 Vog Smør og 300 (meget smaa) Lever Fladbrød o. s. v.). Svigerfaderen beregnede Brylluppet til 80 Spd. efter Priserne i det Aar (1853) og gav desuden i Skaalen 100 Spd. samt 2 Kjør, 10 Sauder og 4 opredte Senge; af Gjæsterne, omtrent 100 i Tallet, blev der givet 430 Spd. Brudgommens Fader var med og gav 2 Daler af sin Fattigdom. Siden kjøbte den unge Mand en anseelig Gaard (Skyld: 1 Dal. 100 ß,, Pris: 280 Spd. foruden Føderaad til 2 Personer: Gaarden føder 1 Hest, 7.–8 „Beist“ og 10–12 Sauder, og dens Avl er 30–40 Tdr. Korn). Desuden er Manden og en Svoger af ham fælles om at holde en Baad ude i Vaarfisket.

[1] Det være mig tilladt at fortælle et af de vistnok sjeldent glædelige Exempler. Jeg hørte Historien af Manden selv. Født af fattige Forældre var han tidlig kommen ud blandt Fremmede og tjente tilsidst i 14 Aar paa Vigren. I de 6 sidste Tjener-Aar havde han Lut i Vaar-Fisket og var heldig; jeg forstod ham saa, at han havde 230 Spd. i Behold da han sluttede. Paa Vigren var han bleven forlovet med en Pige, som ogsaa var fra Indlandet, men tjente derude. De forlode Tjenesten samme Vaar, og hendes Fader, som var Gaardmand, bekostede Brylluppet. Dette var paa 3 Tønder Malt „med Tilbehør“ (1 Td. Brændevin, 1 Anker Aqvavit, for hver Malt-Tønde 1 Vog Smør og 300 (meget smaa) Lever Fladbrød o. s. v.). Svigerfaderen beregnede Brylluppet til 80 Spd. efter Priserne i det Aar (1853) og gav desuden i Skaalen 100 Spd. samt 2 Kjør, 10 Sauder og 4 opredte Senge; af Gjæsterne, omtrent 100 i Tallet, blev der givet 430 Spd. Brudgommens Fader var med og gav 2 Daler af sin Fattigdom. Siden kjøbte den unge Mand en anseelig Gaard (Skyld: 1 Dal. 100 ß,, Pris: 280 Spd. foruden Føderaad til 2 Personer: Gaarden føder 1 Hest, 7.–8 „Beist“ og 10–12 Sauder, og dens Avl er 30–40 Tdr. Korn). Desuden er Manden og en Svoger af ham fælles om at holde en Baad ude i Vaarfisket.

[1]